
Lige nu har Bente fundet gnisten med Kjeld i ‘Hotel Romantik’, men før det har hun gået så grueligt meget igennem, når det gælder kærligheden.
Den 70-årige Bente har måtte gå så grueligt meget igennem, før hun nu søger kærligheden på Hotel Romantik, og muligvis har fundet den i den muntre Kjeld.
Bente har nemlig været gift to gange og har måtte tage en svær afsked med dem begge, fortæller hun i podcasten ‘Spotlight’.
Bente har netop mistet sin store kærlighed, som hun blev gift med efter at være blevet skilt fra ungdomskæresten, der ånder ud en decemberdag.
Eksen kommer forbi
Han døde af aggressiv mavekræft, efter parret havde været gift i 14 år. Bente dulmede sorgen med at sidde alene en hel nat med høj musik, grædende og med en flaske cognac.
Da Bente i sin tid havde mistet sin anden ægtemand, havde hendes eks tilbudt at komme og hjælpe med julemaden året efter. Men det ender helt galt.
Gryderne koger, og han tager et hurtigt bad, da naboerne kommer forbi for at sige glædelig jul. Her indtræffer tragedien.
– Så kommer mit barns far ud og sætter sig på en stol i køkkenet. Det er jo sådan et ret stort køkken. Han sidder sådan lidt i et hjørne. Og så kigger han ikke på folk. Og så siger jeg til ham, du skal lige vende dig om og lige kigge på folk, siger Bente i podcasten.
Bente er blevet stærkere
Da Bente rører eksens skulder, falder han lige skråt gennem køkkenet og direkte forover. Han har fået hjertestop og er død. Denne hændelse har sat dybe spor i hende.
Samtidig har den dog også gjort Bente stærkere, for i dag er der mange problemer, der for hende ikke længere er problemer. Hun er blevet formet af at have oplevet ekstreme situationer.
Lige nu dater hun i ‘Hotel Romantik’ for at møde en ny kæreste. Men Bente lægger samtidig ikke skjul på, at hun allerede har oplevet sit livs kærlighed.
Sexlivet fortsætter
Selv om hendes krop er blevet ældre, så er hendes lyst til sexlivet dog ikke stoppet, og her kan det faktisk være en fordel at være kommet op i årene.
– Bare vent. Med alderen kommer rynkerne, og det hele drager mod syd. Når man er ung, er det helt vildt vigtigt at se godt ud og være på, men det er jeg totalt ovre nu, siger Bente til DR.
En virkelig tragisk historie fra Bentes liv – vi håber alt det bedste for hende i ‘Hotel Romantik’!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!