Niels Olsen og hustruen afslører: Det skal de nu 

Denne sommer kan Niels Olsen igen opleves i Cirkusrevyen, men nu løfter han og hustruen sløret for, hvad der skal ske efter revyen.

65-årig Niels Olsen kan igen findes på Bakken denne sommer, hvor han underholder danskerne i Cirkusrevyen. I år har han selskab af Bodil Jørgensen, Merete Mærkedahl, Mads Knarreborg og revy-debutanten Magnus Haugaard.

Da Newsner mødte ham og hustruen til premieren på ‘Skønheden og Udyret – The Musical’ kunne han nyde, at der er pause i forestillingerne.

Han fortæller, at han og hustruen Joy-Maria Frederiksen har tænkt sig at tage det helt stille og roligt i ferien. Måske det bliver til en tur til udlandet, men ellers har parret et håb for den danske sommer.

–Vi satser på, at der er fedt vejr herhjemme, siger Niels Olsen.

Til premieren kommer parret også ind på, hvad der skal ske efter sommerferien.

Det skal der ske nu

Niels Olsen har gennem karrieren lavet flere ting. Han har i flere år spillet med i ‘Cirkusrevyen’, men har også været omkring andre revyer. Derudover har han spillet med i film som ‘Den eneste ene’ og serier som ‘Rejseholdet’. Derudover er han en fast del af gruppen Ørkenens sønner, der har opnået stor succes og fået lattermusklerne i gang hos mange danskere.

Mens Niels Olsen skal spille i Cirkusrevyen indtil den 31. august, så skal Joy-Maria Frederiksen snart i gang med en særlig forestilling.

Jeg skal færdiggøre ‘Cabaret’, som er Randers Teaters 25 års jubilæumsforestilling. Så når vi har haft sommerferie, så starter vi op igen, og så har vi premiere 14. august, fortæller Joy-Maria Frederiksen. Hun er instruktør på stykket.

Når Cirkusrevyen er overstået, har Niels Olsen lige en kort periode, inden det næste projekt venter.

– I november og december skal vi lave ‘The Julekalender’ inde i Tivoli, så den starter vi på i slutningen af oktober. Så det bliver fedt, siger han med begejstring i stemmen.

Nu hjælpes vi ad med at ønske parret rigtig god ferie og alt det bedste fremover.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...