Lars sætter ord på hytteturen med Lonnie i ‘Hotel Romantik’

Lars måtte sætte jagten på Lise-Lotte standby og kom i stedet i hytten med Lonnie i fredagens afsnit af ‘Hotel Romantik’.

Det var hele to oplevelser, som Lars kunne stoppe ned i rygsækken i fredagens afsnit af Hotel Romantik. Først var han på paragliding med Jeanne, og derefter skulle han en tur i hytten med Lonnie.

Forud for hytteturen fortæller Lars, at de to havde siddet og hyggesnakket. Han syntes, Lonnie var en sød pige og en nydelig dame. Men han blev også overrasket over, at det var de to, der skulle afsted.

Det blev dog til en hyggelig aften og nat, hvor Lars og Lonnie lavede mad, og fik sig en god snak blandt andet om deres fælles passion for vin.

Lars og Lonnie hyggede

Lars kan dog afsløre så meget, at han i modsætningen til Bent beholdt underbukserne på, da de senere skulle gå til køjs. Men at de to dog havde en lille hyggelig stund, da de skulle til at sove.

– Vi gik i seng, og det var stille og roligt. Jeg lagde lige armen om hende, og hun lå med hovedet på min brystkasse, da vi skulle til at sove, og så sagde vi godnat, siger Lars til Newsner Danmark.

Da de to efterfølgende kom ind til morgenbordet stod de ikke og kyssede som nogle af de andre, der havde været i hytten. Men de holdt i hånd, og Lars beskriver det som kærligt og rart.

Synet kan ændre sig

Fra starten ville Lars selvfølgelig allerhelst have været i hytten med Lise-Lotte. Men i bund og grund ønskede han jo at komme i hytten med alle kvinder. Det var nemlig en mulighed for at snakke sammen stille og roligt.

– Tit kan det jo være sådan, at der måske er en person, der ikke lige tænder én til at starte med, men at ens syn kan ændre sig. Så kan personen jo vokse i én, siger Lars ærligt.

Ud over Lonne så nævner Lars også Anett, Bente og også Femia som nogle spændende kvinder på hotellet.

Femia var spændende

Umiddelbart så så han ikke Femia som kærestepotentiale, men det fangede ham, at hun også går op i vin, og at hun ligesom han har gået på Smukfest igennem mange år.

– Vi hyggede os. Det var stille og roligt, og jeg lærte hende bedre at kende. Jeg er ikke typen, der bliver forelsket hver 14. dag, men hvis jeg ser én, så går jeg efter det, og det gjorde jeg med Lise-Lotte til at starte med, understreger Lars.

Vi håber så meget, at romancen kan udvikle sig mellem Lonnie og Lars!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS MERE:

 

Læs mere om...