Malene Schwartz mistede sin mand alt for tidligt: Efterlod en seddel

Skuespillerinden Malene Schwartz mistede sin ægtemand, men inden sin død sørgede han for at efterlade en seddel til hende.

Malene Schwartz er en af de største skuespillerinder, vi stadig har iblandt os.

Søndag fylder hun 89 år, og hun kan se tilbage på et liv med stor professionel succes, men som også har budt på tragedier.

Skulle slet ikke være skuespillerinde

Malene blev som bekendt født d. 10. august 1936 på Frederiksberg.

Hun er datter af maleren Walter Erwin Otto Schwartz og lægesekretæren Annelise Gamst Jensen.

Planen var egentlig, at Malene ville uddanne sig som socialrådgiver, men efter at have medvirket i en skolekomedie ændrede det hele sig.

Komedien var instrueret af Louis Miehe-Renard, der havde inviteret Arne Weel til at overvære forestillingen, og han valgte efterfølgende at kontakte Malene.

Weel var selv teaterschef på Alléscenen, og han opfordrede Malene til at søge ind på teaterskolen.

Hun blev færdig med sin uddannelse i 1957, og debuterede efterfølgende på teatret.

Det var også omkring denne tid, at hun fik sin filmdebut og herefter begyndte at medvirke i flere spillefilm.

Hele Danmarks Maude

Nogle af de tidligste – og største – var ‘Englen i sort’, ‘Komtessen’, ‘Min kone fra Paris’ og ‘Landsbylægen’.

Hertil er der helt sikkert en del, der også husker hende fra filmene ‘Frk. Nitouche’ og ‘Pigen og millionæren’.

Glansrollen, som danskerne altid vil huske Malene for, kom dog i det efterfølgende årti.

Her taler jeg selvfølgelig om selveste ‘Matador’, der gav hende den perfekte rolle, som hun spillede til perfektion.

Man kan nemlig ikke tale om ‘Matador’ uden også at nævne Maude Varnæs og hendes skrøbelige natur.

Medvirkende i samtlige afsnit kunne danskerne opleve overklassedamen, der hørte til byens elite, men som også havde for vane at gå i seng, når der var modgang.

Det skal der stå på min gravsten

Malene spillede med andre ord en klassisk liggedame, og det gjorde hun så godt, at citatet “jeg går op og lægger mig”, ofte bliver nævnt, når man taler ‘Matador’.

Den er således også brugt kommercielt til både plakater m.m.

Her er det dog vigtigt at indskyde, at den replik faktisk aldrig bliver sagt i serien. I stedet er det replikker som “jeg går i seng” eller “jeg går op”.

Hovedpersonen selv har dog en klar favorit.

Ligesom danskerne har Malene også taget rollen til sig, og hun har tidligere fortalt, at hendes gravsten derfor skal have et anerkendende nik til Maude.

– Jeg vil have en lille messingplade, hvor der står mit navn og mine årstal, og så skal der stå: ”Nu går jeg op og lægger mig.”

Hertil blev Malene også verdenskendt, da hun endte på forsiden af The New York Times.

Det var ligeledes i 1970’erne, efter hun havde medvirket i Cirkusrevyen som Nyhavnspige sammen med Helle Virkner, der samtidig var statsministerfrue.

Selv har Malene fortalt, at det var et af højdepunkterne at blive venner med Helle Virkner.

Men selvom livet bød på mange højdepunkter, så bød det ligeledes på store tragedier.

Et liv med tragedier

Hun fik aldrig børn, da hun som 21-årig fik en abort, der resulterede i, at hun efterfølgende ikke kunne blive gravid.

Hun blev dog mor.

I starten af 1960’erne giftede hun sig med advokaten Christian Lillelund, og de adopterede sammen datteren Christina Lillelund.

Parret blev dog senere skilt, hvorefter hun fandt sammen med journalisten Paul Hammerich, der også arbejdede på ‘Matador’ som manuskriptforfatter.

Selvom de var lykkelig gift, så blev deres tid sammen afsluttet på forfærdelig vis.

Pauls hjerte var slidt, og han var derfor nødsaget til at få foretaget en bypassoperation.

Desværre vågnede han aldrig op igen efter operationen. Han var 64 år gammel.

Efterlod en seddel til Malene

Det viste sig, at han inden operationen havde lagt en seddel under hendes hovedpude.

Malene valgte selv efterfølgende at afsløre mandens ord. På sedlen havde han tegnet et hjerte og skrevet følgende:

– Kæreste Malle. Her er mit hjerte. Jeg har besluttet at shine det lidt op, da det tilhører dig, min eneste.

I et interview med Jyllands-Posten satte Malene også ord på tragedien og dens betydning for hende.

– Det var helt ubeskriveligt. Jeg døde jo også på en eller anden måde. Jeg kom mig aldrig rigtigt over det. Det tog i hvert fald rigtig, rigtig mange år.

Også over for Femina satte hun ord på den efterfølgende tid. Ifølge Malene havde hun al grund til at give op.

– Jeg tror egentlig, jeg har været ret god til at tackle min tilværelse. Jeg er jo i hvert fald ikke gået i hundene. Det kunne man ellers godt have forestillet sig, da Paul døde, og jeg ikke havde nogen penge og ikke havde et sted at bo og måtte opgive Avenue Teatret. Jeg havde det ad helvedet til. Men jeg klarede den. Det var ikke uden pinsler, det skal man ikke tro. Men jeg klarede den sgu.

Søndag d. 10. august fylder hun 89, og hun er lige så sej en kvinde, som hun altid har været.