Prinsesse Josephine flytter hjemmefra: Her er årsagen

Der venter et spændende år for prinsesse Josephine.

Det er en ny og spændende tid, som kongeparrets børn går i møde denne sommer.

Vi ved eksempelvis allerede, at kronprins Christian skal tilbage i uniformen.

Mandag. d. 11. august er han atter at finde på Antvorskov Kaserne i Slagelse, hvor han skal i gang med Løjtnantuddannelsen.

Det sker efter en hyggelig sommer, hvor han blandt andet har været en tur på Smukfest.

Uddannelsen tager et år, hvorefter der vil være en periode med praktiske opgaver som delingsfører.

Det skriver Kongehuset i en pressemeddelelse, der også kaster lys over de andre børns kommende tid.

Prins Vincent fortsætter således sin skolegang i 8. klasse, ligesom prinsesse Isabella også fortsætter på sin gymnasielle uddannelse.

Sammen med kronprins Christian så er det nok prinsesse Josephine, der står overfor den største forandring.

Af pressemeddelelsen fremgår det, at kong Frederik og dronning Marys 14-årige datter har taget en stor beslutning.

Ifølge kongehuset skal hun nemlig flytte hjemmefra.

Hvor hun tidligere har gået på Kildegård Privatskole i Gentofte, så har hun selv haft et ønske om at fortsætte sin skolegang i 8. klasse på Spir Efterskole.

Det kommende år kommer derfor til at byde på noget helt andet for prinsesse Josephine, som i stedet vil være at finde i Snaptun ved Juelsminde i Jylland.

“First mover”

Spir Efterskole hed oprindelig True North Efterskole og blev stiftet af Nicolai Moltke-Leth.

Skolen blev kaldt “first mover” tilbage i 2023, da man indførte senere mødetider for eleverne.

– Vi har taget udgangspunkt i forskning, der viser, at den biologiske døgnrytme er anderledes i puberteten. De unge bliver simpelthen trætte senere på aftenen end voksne, fordi sove-hormonet melatonin bliver udløst senere. Derfor er de også helt naturligt først friske et par timer senere om morgenen, lød det dengang fra Nanna Holm Andersen, der er forstander på skolen, til Horsens Folkeblad.

Hvor lyder det bare spændende. Vi ønsker prinserne og prinsesserne held og lykke med den kommende tid.

LÆS MERE: