Donald Trump raser: De har snydt os i 50 år

En optrappet mellem de to lande er med til at sætte en stor frihandelsaftale i spil, hvilket har fået Donald Trump til at lange ud.

Stemningen mellem USA og Canada må siges at have været bedre end den er for tiden.

En optrappet strid om toldsatser mellem de to lande har på det seneste været med til at så endnu mere tvivl om, hvad der skal ske med frihandelsaftalen USMCA, som binder USA, Canada og Mexico sammen.

Da forhandlingerne om handel mellem de involverede lande kuldsejlede tilbage i august, valgte Donald Trump som et resultat af dette at indføre en strafafgift på 50 procent på biler, reservedele og stål fra Canada.

Canada slog tilbage kort tid efter med en told rettet mod over 700 varer fra USA.

Trump forsvarer kursen

Under et pressemøde i Irland ved siden af den irske regeringschef holdt den amerikanske præsident lørdag fast i sin hårde linje over for Canada, skriver norske Nettavisen.

Da han blev spurgt, om en amerikansk exit fra USMCA kunne vise sig at være på tale om, svarede Trump indledningsvis med selv at ville vide, hvad aftalen egentlig dækkede.

Efter en forklaring fra journalisten affejede præsidenten tanken om, at en udtræden ville skade USA.

“Vi har et fantastisk forhold til Mexico. Vi har faktisk også et fantastisk forhold til Canada, men USA er blevet snydt af Canada i halvtreds år. Vi har ikke brug for deres produkter, men de har brug for vores produkter,” lød det fra Trump.

Sammenligner med Iran

Ifølge Trump har canadierne udnyttet USA’s vanskeligheder, men til trods for dette, hævder han også, at de nu skulle være ivrige efter en aftale – på linje med Iran, som han dog ikke anser for at være klar til at indgå en aftale.

Han bemærkede tørt, at Canada nok var glade for at blive sat i bås med Iran.

Canadas premierminister, Mark Carney, har for nylig varslet, at landet vil arbejde på at gøre sig mindre økonomisk afhængigt af USA.

USA er suverænt Canadas vigtigste handelspartner, da de i dag aftager omtrent 70 procent af landets eksport.

 

Læs mere om...