
Susse Wold fortæller nu, hvad der har hjulpet hende igennem den forfærdelige sorg.
Hele 53 år nåede Susse Wold og Bent Mejding at få sammen, før deres veje skiltes.
Det skete d. 13. november 2024, da Bent gik bort grundet en alvorlig lungebetændelse.
Men hvordan kommer man igennem sorgen, når man har været sammen med sin partner i over et halvt århundrede?
Ifølge Susse Wold er det én særlig ting, der hjalp hende, fortæller hun nu til Abdel Aziz Mahmoud i podcasten ‘Spotlight’, skriver Se og Hør.
En menneskealder sammen
Det var tilbage i 1950’erne, at Susse og Bent mødte hinanden, men der skulle gå lang tid, før de blev officielt et par.
Vejen var nemlig broget, for Susse var gift med Erik Mørk, ligesom Bent var gift med Susanne Beathe Rosenkrantz Theil-Jensen.
Der kom derfor først en officiel titel på i 1970’erne, hvorefter parret blev gift i 1980’erne.
Det skete på smukke Hawaii, og kærligheden bestod til både hinanden og øen. Parret valgte nemlig at vende tilbage flere gange, og hvert 10. år blev de gift på ny.
Susse fortæller ligeledes, at hun tidligere i år valgte at rejse alene til Hawaii for første gang, hvor hun kunne mindes deres mange skønne aftener sammen.
Kærligheden er svaret
Men hvordan har det været muligt for Susse at komme videre efter den forfærdelige sorg?
Ifølge hende selv skyldes det alene den kærlighed, de havde til hinanden.
– Dét at være så heldig at være sammen med et menneske, man virkelig elsker… så tror jeg også, det er den kærlighed, der gør, at man er i stand til at komme videre, når man mister dem.
Susse fortæller ligeledes, at deres forhold også var bygget på ærlighed og tillid, og Bent var derfor den eneste, der nogensinde ville få lov til at “pakke hendes faldskærm”, for hun stolede på, at hun så ville lande sikkert igen.
Hvor er det fint sagt, Susse.
LÆS MERE:
- Efter mandens død: Nu vender Susse Wold tilbage til scenen
- Gribende afsked med Bent Mejding: Særlig person bar kisten