
Mandag var prinsesse Marie ude på en officiel opgave, og her havde hun selskab af sine to børn. På de nye billeder kan man virkelig se, hvordan børnene er skudt i vejret.
I 2019 flyttede prins Joachim, hustruen Marie og parrets to børn til Frankrig, da Joachim var blevet optaget på Frankrigs højst rangerende militære lederuddannelse på École Militaire i Paris.
Året efter tiltrådte han i september stillingen som forsvarsattaché på den danske ambassade i Paris. Efter nogle år i Frankrig blev livet dog ændret igen, da Joachim den 1. september 2023 tiltrådte stillingen som forsvarsindustriattaché på Den Danske Ambassade i Washington D.C.
Fordi familien nu bor i USA, så er det ikke så tit, at de er hjemme i Danmark. Men i går var prinsesse Marie på to officielle opgaver. Da hun besøgte madfestivalen Copenhagen Cooking 2025, havde hun børnene grev Henrik og komtesse Athena med. På Instagram har kongehuset delt nogle billeder fra besøget, og her kan man se, at de to børn virkelig er skudt i vejret.
Med mor på opgave
Familien var i Kødbyen i København for at besøge Copenhagen Cooking, og her fik de flere kulinariske oplevelser. De besøgte blandt andet Ismageriet.
Provence var udvalgt til årets venskabsregion på madfestivalen, så der var flere franske islæt på dagen.
Besøget bød dog ikke kun på godt til ganen. Prinsesse Marie deltog i et spil pétanque sammen med andre gæster. Derudover modtog hun ifølge kongehuset opslag en personlig fodboldtrøje fra Olympique de Marseille af den tidligere franske landsholdsspiller Jean Pierre Papin.
På billederne fra dagen kan man se, at også grev Henrik og komtesse Athena fik en trøje fra den franske klub. Mens storebror Henrik længe har været vokset over hovedet på sin mor, så kan man se, at også komtesse Athena er skudt i vejret og hun er nu næsten lige så høj som sin mor. Det er formentligt kun et spørgsmål om tid, før 13-årige Athena er højere end sin mor.
At børnene og Marie er hjemme i Danmark, vækker glæde hos mange danskere.
– Dejligt at se Prinsesse Marie og børnene hjemme i Danmark, lyder det flere steder i kommentarsporet.
Man kan se billederne af prinsesse Marie og børnene ved at trykke på pilene i opslaget.
Hvor er det bare skønt at se prinsesse Marie og børnene i Danmark igen. Nu hjælpes vi ad med at ønske familien alt det bedste fremover.
LÆS MERE:
- Detalje ved nyt billede af prinsesse Marie vækker opsigt
- Efter nye billeder af prinsesse Marie: Nu siger alle det samme