Nye billeder af kong Frederik: Særlig detalje går lige i hjertet

Mandag deltog kong Frederik i fejringen af Siriuspatruljens 75-års jubilæum. Her var han et smut i Aalborg. Efter billeder fra dagen er kommet frem, er der en sød detalje, som går lige i hjertet.

Kong Frederik er kendt for ikke at være bange for at kaste sig ud i hårde eventyr. Han er uddannet frømand. Danmarks konge gennemførte frømandsuddannelsen ved Søværnets Frømandskorps i 1995. Men det var ikke det sidste store eventyr, som Frederik tog på. Han var også med Siriuspatruljen, da de i 2000 gennemførte en særlig ekspedition i forbindelse med 50-året. Ekspeditionen tog fire måneder og strakte sig over 2.795 kilometer nord om Grønland. Siden har han flere gange deltaget i flere store løb og han har gennemført en Iron Man.

I forbindelse med sin 50-års fødselsdag startede han løbet Royal Run, der siden er blevet en årlig begivenhed, der får tusindvis af danskere til at trække i løbeskoene.

Mandag var kongen med til at fejre Siriuspatruljens 75-års jubilæum. Fejringen fandt sted ved Specieloperationskommandoen i Aalborg og blev markeret med en parade.

– Siden 1950 har Slædepatruljen Sirius året rundt overvåget og håndhævet Danmarks suverænitet i det nordøstlige Grønland under ekstreme forhold. Med hundeslæde om vinteren og båd eller til fods om sommeren er patruljen et symbol på Danmarks engagement i Arktis. Jubilæet markerer 75 års uafbrudt tjeneste, skriver Kongehuset i deres opslag på Instagram.

Sød detalje går lige i hjertet

Til opslaget er det strømmet ind med positive ord om kongen.

– Kong Frederik gør mig ekstra stolt af at være dansk, skriver en, mens det lyder fra en anden:

– Verdens sejeste konge er vores. 

I kommentarfeltet påpeger flere, hvordan Frederik virker til at føle sig godt tilpas i det element.

– Altså billede 1 er jo det rene Top Gun, lyder det i kommentarsporet, mens der et andet sted står:

– Man kan bare se Frede være i sit rette element her. 

Men det er ikke kun almindelige danskere, der har været inde og interagere med opslaget.

Det er nemlig blevet liket af kongens nevø, grev Nikolai.

Nu hjælpes vi ad med at ønske kong Frederik alt det bedste fremover.

LÆS MERE: