Anders Bircow blev gift igen med sin Marion

Komikeren Anders Bircow blev i forbindelse med sit sølvbryllup gift igen med hustruen Marion Bircow under en rejse til Fiji.

Der er løbet en del vand i åen, siden komikeren Anders Bircow forelskede sig i hustruen Marion, og de blev senere gift tilbage i sommeren 2000.

I år har ægteparret så kunnet fejre sølvbryllup på den golfbane, hvor de i sin tid mødtes, og i forbindelse med den efterfølgende rejse valgte de at blive gift igen.

Familien rejste nemlig til Australien, Bangkok og Fiji-øerne og valgte på disse øer at blive gift igen, hvor døtrene var brudepiger.

– Det var den bedste måde at fejre vores sølvbryllup på. Det var sådan, vi skulle fejre det. Ikke noget med fest eller middag og taler. Det kan du læse om i BILLED-BLADET i dag. Der er fine billeder, afslører brudgommen overfor Newsner Danmark.

“Det var lige så magisk”

Hvordan var det, for I har jo prøvet det én gang?

– Det var lige så magisk. Især fordi nu har man jo hjemmelavede brudepiger. Det er anderledes, når man har levet sammen i 25 år og så gøre det igen. Det er anderledes, understreger Marion Bircow.

Hvordan får man sådan en idé?

– Det var meget naturligt. Når man elsker hinanden. Det er en bekræftelse af os og vores kærlighed til pigerne, siger Anders Bircow.

– Det kom sig af, at pigerne sagde, de ville være brudepiger, så tager vi vores bryllupsrejse og gør det.

De høje hæle blev droppet

Havde du hvid kjole på så?

– Ja, en jeg havde i klædeskabet. Det var ikke sat op til at være fuldstændigt voldsomt.

– Det var ikke med høje hæle. Det kan du skrive. Der var ingen høje hæle, hvilket er ret atypisk for den kvinde. Men man går ikke på en sandstrand i høje hæle, supplerer Anders Bircow.

– Nej, jeg kørte flade sko. For første og sidste gang, ler Marion Bircow.

Anders Bircow spildte på daten

Første gang ægteparret var på date for mange år siden på mexicansk restaurant, kom et par sandaler faktisk også ret uheldigt i centrum, har Anders Bircow tidligere fortalt.

– På bordet stod en skål med creme fraiche, og med mine store fagter fik jeg væltet den ud over bordkanten, så den landede lige ned i hendes åbne sandal. Jeg vil ikke ligefrem anbefale det som et godt scoretrick, har Anders Bircow tidligere fortalt til B.T.

Da Marion Bircow bliver mindet om dette bryder hun ud i latter og siger: “Det kunne du huske!” ved tanken om den kiksede hændelse, der heldigvis ikke gentog sig ved deres andet bryllup.

Vi synes, det er sådan en smuk idé at blive gift igen – stort tillykke til Anders Bircow og Marion!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS MERE:

 

Læs mere om...