Susse Wolds søn, Christian Mørk, åbner op om overgreb

Christian Mørk, der er søn af Susse Wold og Erik Mørk, har valgt at dele en oplevelse, der stadig sidder dybt i ham mange år efter.

45 år er der gået, og først nu har Christian Mørk, 59, valgt at fortælle om et overgreb, han blev udsat for i sin ungdom.

Et overgreb, der blev begået af en, som han så op til, og som han havde udvist en masse tillid.

Det fortæller han i sin nye bog ‘Mine tre forældre’, skriver HER&NU.

Ifølge ugebladet beskriver Christian, at han havde en jævnaldrene kammerat, som han så meget op til.

Mærkede konsekvensen af min tillid

De to venner drak sammen og røg cigaretter sammen, og Christian overnattede også hos ham.

Christian beskriver dog også forholdet som grooming og fortæller, at han endte med at blive voldtaget af kammeraten.

På daværende tidspunkt var de begge 14 år.

– På intet tidspunkt satte jeg mig til modværge, for han var så meget større end mig. Uligheden mellem os havde hele tiden været der, men hans forrang, som den der bestemte, var blevet endnu tydeligere end før, og nu mærkede jeg konsekvensen af min tillid. Det sved bagi. Jeg husker det som noget, der var hurtigt overstået, uden af nogen af os sagde noget imens, selvom han holdt godt fast i mig med begge hænder. Vi talte ikke sammen bagefter, da han slukkede lyset, skriver han i bogen.

Det var først 26 år senere, at han valgte at dele oplevelsen som 40-årig.

Det var til hans mor, skuespillerinden Susse Wold.

Susse fik Christian sammen med eksmanden, Erik Mørk, men det forhold gik i stykker, da Erik var homoseksuel.

HER&NU skriver ligeledes, at Erik også selv blev udsat for et overgreb, da han var ung.

Dette var af en mand, som var tilknyttet det kirkekor, som han sang i.

Christian Mørks bog ‘Mine tre forældre’ udkommer d. 25. september.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...