
Den 86-årige skuespiller Susse Wold er blevet enke, men hun har stadig fuld fart på, selv om hun har en fremskreden alder.
Det var naturligvis en stor sorg for den 86-årige skuespiller Susse Wold, at hun sidste efterår mistede sin elskede livsledsager Bent Mejding.
Men det er dog ikke ensbetydende med, at skuespilleren ikke stadig er aktiv. For hun nyder stadig livet og er aktiv på scenen, hvor hun har en ny rolle på Det Ny Teater.
Det fortæller hun i et interview med ugebladet Søndag i forbindelse med, at sønnen Christian Mørk har udgivet en ny erindringsroman.
– Jeg er gammel nu, og jeg vil ikke sidde i en stol og vente på at dø, vel? Jeg er ved at skrive en ny bog, og jeg skal spille Mrs. Higgins i ‘My Fair Lady’ på Det Ny Teater, hvor jeg gik på elevskole med Bent, siger Susse Wold.
Susse Wold vendte tilbage
Hun siger selv, at det jo er “fuldstændigt vanvittigt, når man er 86” at få denne mulighed. Og så har Susse Wold også i år mindedes Bent Mejding på en særlig måde.
I sommer var hun nemlig en tur tilbage på Hawaii, hvor de som ægtepar har tilbragt mange år sammen, og hvor de hvert tiende år blev gift igen.
Men sidste år døde Bent Mejding som bekendt som følge af en lungebetændelse. På det tidspunkt havde han været sammen med Susse Wold igennem 53 år.
Ægteparret blev gift igen
Det har naturligvis efterladt et tomrum, hvilket hun har talt ud om i podcasten ‘Spotlight’. Her fortæller Susse Wold, at hun og Bent Mejding blev gift første gang på Hawaii i 1983.
– Vi blev gift sidste gang i 2023. Der var Bent ikke rigtig rask, men det var fjerde gang, vi blev gift, lyder det fra skuespilleren.
Det var i år en svær men også givende oplevelse for hende at vende tilbage uden ægtemanden.
Susse Wold var ikke ensom
– Det var spændende, hvordan det ville være at komme derover. Jeg vidste godt, jeg ville være alene, men ville jeg føle mig ensom? Det gjorde jeg ikke. Jeg følte meget, at han var med mig, og jeg tænkte meget på de fantastiske aftener, vi har haft på øen, fortæller hun.
Men turen var selvfølgelig ikke den samme uden Bent Mejding, men Susse Wold følte alligevel, at han var med hende, som hun sad der på øen alene.
Vi synes bare, Susse Wold gør det så godt – held og lykke med det hele!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS MERE:
- Susse Wolds søn, Christian Mørk, åbner op om overgreb
- Susse Wold sætter ord på sorgen efter Bent Mejdings død