Nu deler kongehuset nye oplysninger om kronprinsen

I går kom det frem, at kronprins Christian havde deltaget i en testflyvning med et F16-fly. Nu er flere oplysninger om turen kommet frem.

Det kom som en overraskelse for mange, da det i går kom frem, at kronprins Christian havde været med på en af de sidste træningsflyvninger i et F-16-fly.

Det var en oplevelse udover det sædvanlige for Danmarks kommende konge. På Instagram delte han efterfølgende lidt af sine tanker omkring oplevelsen.

– I dag gik en drengedrøm i opfyldelse. Jeg fik mulighed for at komme med på en af de sidste træningsflyvninger i et F-16 fly – og wow, det var vildt. Snart tager de nye F-35’ere over, og jeg er meget taknemmelig over, at jeg nåede det, skrev han i går til en række billeder fra oplevelsen.

Her udtrykte han også sin respekt overfor piloterne. På det mere personlige plan blev der også plads til en lille besked om, hvor glad den unge mand var for, at hans far kom forbi.

Nu er kongehuset kommet ud med en ny detalje om turen. Kronprinsen havde nemlig en særlig ting med i cockpittet.

Dette havde han med i cockpittet

Kongehuset har delt flere fantastiske stunder på Instagram fra kronprinsens tur i det blå. Den unge mand har blandt andet delt et selfie, som af flere i kommentarsporet bliver kaldt årets billede. Her kan man se kronprinsen i cockpittet, mens Kronborg er i baggrunden.

Men nu er der kommet endnu flere detaljer frem fra turen. I et nyt opslag på Instagram har kongehuset delt en video fra hans flyvetur. Her kan man blandt andet se, at han ikke bare kom forbi Kronborg, men også lagde vejen forbi flere steder rundt omkring i Danmark. Kongehuset oplyser i opslaget, at Christian havde et GoPro-kamera med i cockpittet.

– Optagelserne viser øjeblikke fra en flyvning, der hører til blandt de sidste testflyvninger med F16-flyene herhjemme. Hans Kongelige Højhed var dermed med til at sætte et symbolsk punktum for F16-flyenes æra, som nu er ved at slutte i Danmark, lyder det i opslaget.

Sikke en fantastisk oplevelse, som den unge mand har fået. Hvad tænker du om billederne fra turen? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på facebook.

LÆS MERE: