Kendt maler står bag Jørgen Leths kiste

Jørgen Leth bliver i dag bisat fra Garnisonskirken, og her vækker især kisten opsigt, da den er designet af en kendt maler i en gul farve.

Det er en sorgens dag, for klokken 12 bliver der taget afsked med Jørgen Leth fra Garnisonskirken på Sankt Annæ Plads i København. Hans kiste er allerede ankommet til kirken.

Den kiste, som den tidligere cykelkommentator bliver stedt til hvile i, vækker opsigt, for den har en iøjnefaldende gul farve kreeret af en kendt maler ifølge BILLED-BLADET.

Det er nok uden tvivl med en hilsen til de mange år, hvor Jørgen Leth dækkede cykelløbet Tour de France. Ud over det er kisten dekoreret i røde og blå farver.

Kisten er prydet

På kisten er der desuden flere malerier heriblandt af en cykel, for det har også været velkendt, at Jørgen Leths store passion netop var cykelsporten.

Desuden er der også skrevet Jørgen Leths fornavn “Jørgen” på kisten ud over, at kisten er prydet med en masse farverige vilde blomster.

Kisten er malet af den kendte danske maler John Kørner, der er en af de ti kunstnere, som har været med til at udsmykke Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg.

Jørgen Leth bisættes i en gul kiste.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Mange møder op

Han blev færdiguddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1998, og Jørgen Leth har siden samarbejdet med John Kørner. Filmen ‘Jeg taler til jer’ var en dokumentar om John Kørners kunstneriske virke over fem år.

Jørgen Leth døde den 29. september efter kort tids sygdom i en alder af 88 år. Der dukker formentligt flere op, end der er plads til, når han bisættes.

Der er plads til 650 i kirken, men kirken forventer, at der dukker 1000 mennesker op, hvilket altså er flere, end der er plads til ifølge Bededamerne, der arrangerer bisættelsen, skriver TV 2.

Pressen møder talstærkt op

– Der er salmeblade klar til 650 mennesker, hvilket er cirka så mange, som der er plads til i kirken. Det kan altså godt være, at der er nogle, der vil komme til at stå udenfor, lyder det fra bedemandsforretningen.

Bededamerne forventer desuden, at der vil møde mange pressefolk op. På forhånd har familien delt en vigtig besked via den afdødes Instagramprofil.

Budskabet er skrevet på en sort baggrund, og her opfordres gæster til at møde op mindst en halv time før bisættelsens start.

Se opslaget herunder eller klik her.

Jørgen Leth var en markant skikkelse indenfor dansk kultur. Han var kendt for sit digter-virke og sin dækning af cykelsporten.

Må Jørgen Leth hvile i fred!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS MERE:

 

Læs mere om...