DR-kendis med stor afsløring: Varer nok ikke så længe

På den røde løber løftede DR-deltageren sløret for en beslutning, hun og kæresten har truffet sammen.

Fredag aften slog Østre Gasværk dørene op for premieren på musicalen ‘Olivia – og skyggedansernes hemmelighed’. Publikum strømmede til, og blandt gæsterne var der naturligvis også en lang række velkendte ansigter.

En af dem, der var dukket op til premieren, var DR-kendis Lise-Lotte Bak. Hun er blevet kendt grundet sin deltagelse i programmet ‘Hotel Romantik’. Hun havde sin kæreste, Finn, med ved sin side.

Over for SE og HØR afslørede de to, at det går dem godt, og at de sætter pris på både hinanden og tilværelsen. Dagen havde desuden en særlig betydning for dem, eftersom de netop havde rundet ti måneder som par.

Uenige om croissanter

Om selve mærkedagen fik en særlig markering, er parret dog ikke helt enige om.

Finn lagde vægt på, at aftenens begivenhed havde krævet deres opmærksomhed, og at de derfor ikke havde gjort det store for at markere dagen.

Den udlægning var der dog ikke helt enighed om blandt parret, for kæresten havde en lille tilføjelse til det.

“Orh, det ved jeg ikke Finn, jeg stod da op i morges og bagte croissanter,” sagde hun med et grin.

Flytter sammen

Bagværket var dog ikke aftenens største nyhed. Parret har nemlig besluttet sig for, at de i fremtiden skal dele adresse, og det kan komme til at ske inden længe, forklarede den 65-årige Lise-Lotte.

Hvor de lander henne, holder de til gengæld for sig selv. Ifølge Finn arbejder de med to muligheder.

Først kan de rykke ind hos den ene af dem i en af deres nuværende boliger. Derefter er tanken at finde et fælles sted, som de køber sammen.

“Vi bor i hvert fald sammen til foråret. Men der er jo noget, der skal sælges, så det skal lige gå op i en højere enhed,” sagde Lise-Lotte.