Morten Kjeldgaard kom med en chokbesked, da han torsdag fortalte, at han blev nødt til at trække sig fra ‘Vild med dans’, fordi han akut skulle opereres. Nu reagerer Michael Olesen på beskeden.
Det var meningen, at Morten Kjeldgaard og Julie Rudbæk skulle have givet det gas på dansegulvet fredag aften. Men sådan kom det desværre ikke til at gå. For torsdag kom danseren med en trist besked: Han blev nødt til at trække sig fra ‘Vild med dans‘ fordi han skulle opereres.
– I forgårs mærkede jeg en ændring i mit syn, som desværre blev værre i går. I dag tog jeg til en privat øjenlæge, der straks sendte mig videre til akutmodtagelsen på Glostrup Hospital. I morgen kl. 8.00 skal jeg i fuld narkose og opereres. Kirurgen, der skal stå for indgrebet, er overvejende optimistisk i forhold til mit syn – men som jeg også er blevet gjort klart, er der altid en risiko, skrev Morten Kjeldgaard på Instagram.
Han fortalte, at det gjorde ondt til ind i hjertet, men at han ikke kumme være med fredag, og at han ikke kunne bære tanken om, at han formentligt har haft sin sidste dans.
Med det samme strømmede reaktionerne ind, og nu har ‘Vild med dans’-kollegaen Michael Olesen også reageret.
Her er Michael Olesens reaktion
Det kom tidligere i dag frem, at det bliver Eugen Miu, som er Julie Rudbæks partner i aften.
Michael Olesen og Morten Kjeldgaard har begge medvirket i danseprogrammet sammen i flere år, og kender derfor hinanden godt. Olesen er da også yderst ked af at se sin ven forlade programmet på den måde.
– NEJ, hvor er det forkert! Jeg er så utrolig ked af din ‘Vild med dans’ skal slutte på en så forkert måde Morten, du om nogen havde fortjent en helt anden afslutning. Det er så trist, men dit helbredet kommer selvfølgelig helt klart først og ønsker dig alt det bedste og rigtig god bedring og hurtig på benene igen, skriver Michael Olesen i et opslag på Instagram.
Billedet er taget ude i konkurrencens studie, hvor de står sammen klædt på til at optræde.
– TAK for fantastiske og ikke mindst sjove øjeblikke sammen, som på billedet hvor du fået det smarte blå kjolesæt og jeg måske lidt jaloux. Du bliver så meget savnet i aften, men vi lover alle og passe godt på Julie.
Derudover sender Michael Olesen en masse kærlighed og tanker til sin ven.
Nu hjælpes vi ad med at ønske Morten Kjeldgaard rigtig god bedring.