‘Nak & Æd’-værten Jørgen Skouboe havde for ti år siden en skræmmende oplevelse efter optagelser i Alaska.
Den 73-årige ‘Nak & Æd’-legende Jørgen Skouboe har nu besluttet sig for at gå på pension. I den forbindelse ser han tilbage på mange år med programmet.
Blandt andet også en tur til Alaska, der fandt sted i syvende sæson af ‘Nak & Æd’ sammen med Nikolaj Kirk, hvor makkerparret skulle skyde en trane.
Efterfølgende fik Jørgen Skouboe dog en rystende oplevelse. Efter kameraerne slukkede fik den dengang 63-årige TV-vært hjertestop på en restaurant.
Livet har været “okay”
Chokket satte efterfølgende livet i perspektiv, for han beskriver oplevelsen som “skræmmende”, og han fik samtidig et “smukt tunnelsyn”, der dog bekræftede ham i, at han havde haft et godt liv.
– Jeg synes, at jeg igennem mit liv har gjort det okay. Det mener jeg. Jeg synes, at jeg har været okay over for mine medmennesker og gjort et godt stykke arbejde. Der er ingen Gud, der skal straffe mig for det, siger han i et stort interview med Berlingske.
I slutningen af 2024 meddelte DR-profilen så, at han efter 47 års ansættelse hos DR ville stoppe, efter han i 15 år havde stået i spidsen for ‘Nak & Æd’.
Jørgen Skouboe glæder sig
Her har han sammen med Nikolaj Kirk spist dyr i over 100 afsnit, og Jørgen Skouboe indrømmer, at det var en svær beslutning.
Men nu ser DR-profilen frem til at bruge mere tid med sin familie, børn og børnebørn og træde ind i en ny fase i livet, som han glæder sig til.
Siden er den 16. sæson af programmet blevet sendt, hvor Jørgen Skouboe fortsat er med, og det sidste afsnit sendes den 11. november.
‘Nak & Æd’ gentænkes
Nu har DR meddelt, at man endnu ikke ved, hvordan programmet skal forme sig i fremtiden, men den første sæson uden Jørgen Skouboe sendes med al sandsynlighed i 2027.
Det er dog ikke sikkert, at Nikolaj Kirk kommer til at medvirke i denne sæson, og DR er nu ved at gentænke programmets form og indhold.
– Vi har brug for det næste halve års tid at se på, hvordan de nye programmer skal være. Og hvordan værtsopgaven skal løses, for eksempel om Nikolaj fortsat skal være med. Vi er lige nu åbne for alle muligheder, siger DR-chef Søren Bo Hansen til DR.
En skræmmende oplevelse for Jørgen Skouboe – vi håber, at han får et rigtigt godt otium!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS MERE:
- ‘Nak & Æd’: Jørgen Skouboe læste op af særlig bog
- ‘Nak & Æd’ – Nikolaj Kirks fremtid er usikker efter Jørgen Skouboes exit