Kongehuset deler overraskende billeder

Kongehuset har denne morgen delt en række billeder af prinsesse Marie. Selvom billeder i sig selv ikke er opsigtsvækkende, så gemmer de på en stor overraskelse.

Det danske kongehus kommer ofte med opdateringer på de sociale medier, når deres medlemmer har været ude på officielle opgaver.

Den seneste tid har for kongeparret, og især dronning Mary, budt på en del rejseaktivitet. Først var parret på statsbesøg i Letland, og siden har Mary været i både Egypten og Brasilien.

Der bliver selvfølgelig også delt, når prins Joakim og prinsesse Marie er ude på officielle opgaver, men det sker ikke lige så ofte som det plejer, fordi de lige nu bor i USA.

I dag har kongehuset dog delt et par nye billeder af prinsesse Marie, og de gemmer på en skøn overraskelse.

Var ikke annonceret

Normalt fremgår de officielle opgaver i kongehusets kalender, men tirsdag var prinsesse Marie på besøg hos Folkekirkens Nødhjælp i sin egenskab af protektor for organisationen.

Hun har været protektor siden 2011. Det var hovedkontoret i København, som hun besøgte.

Det kom derfor som lidt af en overraskelse for mange, at Marie er i Danmark for tiden.

– Prinsessen deltog under besøget i et arbejdsmøde for at få et indblik i organisationens humanitære arbejde, fremtidige fokusområder og nye måder at engagere danskerne i det globale arbejde på, skriver kongehuset i deres opslag og fortsætter. .

– Under besøget blev Prinsessen vist rundt og mødte medarbejdere fra Wefood, Fundraising & Marketing samt Humanitarian Response. Her hørte Hendes Kongelige Højhed om arbejdet med madspild og sociale supermarkeder, om produkter, der styrker danskernes engagement, samt om Folkekirkens Nødhjælps indsats for minerydning i blandt andet Gaza og Ukraine.

At prinsesse Marie er tilbage i Danmark er i den grad noget, som danskerne er glade for at se.

– Hvor er det dejligt at vores dygtige smukke Prinsesse Marie hjemme i Danmark, skriver en i kommentarfeltet.

– Prinsesse Marie på arbejde i Danmark, skriver en anden og afslutter sin kommentar med et hjerte og en masse glade emojis.

Hvor er det dejligt at se prinsesse Marie i Danmark igen. Nu hjælpes vi ad med at ønske hende alt det bedste fremover.

LÆS MERE: