Flere seere er slet ikke tilfredse med, hvordan det seneste afsnit af ‘Vild med dans’ udspillede sig.
Lige ved og næsten.
Sådan blev det desværre for Julie Rudbæk og Eugen Miu, der måtte forlade ‘Vild med dans’ lige inden finalen.
Allerede inden så det svært ud for parret, da en ekspert havde spået dem til at være blandt favoritterne til at ryge ud.
Og selvom eksperten endte med at få ret, så er det bestemt ikke noget, der falder i god jord hos mange af seerne.
En hel del mener nemlig, at Julie dansede langt bedre end Alfred, og at det derfor var den bedste danser, der røg ud.
– De forkerte, der røg ud. Det er så kedeligt, at det er publikum, der skal afgøre, hvem der går videre. Alfred og Camilla har fået chance på chance kun på grund af, det var publikum, der skulle afgøre det. Han kan ikke danse, så uretfærdigt, skriver en seer.
Der er tilmed en seer, der endda er villig til at kalde det for en skandale.
– Det var da det forkerte par, der røg ud. En skandale.
“Blot fordi familien er kendt”
Det har været set flere gange, at Alfred har været blandt dem, der har fået færrest point, men til gengæld har han efterfølgende fået flest seerstemmer.
Det lader også til, at der er bred enighed om, at Alfred stadig er med grundet sin egen og familiens popularitet.
– Alfred skulle være røget ud – de 3 piger er langt bedre til at danse – ærgerligt, at folk stemmer på Alfred, blot fordi familien er kendt, skriver en person.
– Det er dog det værste, jeg har oplevet. En dygtig danser ryger ud til fordel for en “kendis”.
Der er sågar en person, der mener, at man ikke kan kalde det for dans.
– Alfred er kun videre pga. hans forældre. Øv, øv. Han danser jo ikke, han går.
Ret skal dog selvfølgelig være ret, og der er også dem, der bakker op om Alfred.
– Jaaaa, så godt, at Alfred og Camilla er i finalen. Det helt rigtige valg, skriver en person eksempelvis.
En anden skriver også, at Alfreds finaleplads er godkendt, da han – efter seerens mening – er den nydanser, der har udviklet sig mest.
– Det kan godt være, Alfred ikke er den bedste nydanser, men nok den, der har haft den størst udvikling. Godt gået.
Hvad tænker du om programmet og om seernes ord? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.