Sejleren og forfatteren Emil Midé Erichsen er sammen med familien tilbage på Havana. Der har længe været stilhed fra ham, og nu forklarer han årsagen.
TIlbage i november kun Emil Midé Erichsen fortælle, at han og familien var tilbage på skibet Havana. Dengang lød det, at familien var “kommet hjem til Havana”, og i den medfølgende video kunne man ikke være i tvivl om forfatterens glæde over at være tilbage på det skib, der ikke blot er kommet til at betyde meget for ham og familien, men i den grad også for mange danskere.
– Da vi sejlede hjemmefra for knap 2,5 år siden, var planen at sejle Havana til Caribien og hjem igen. Men lykkeligvis blev Louise gravid undervejs, og da vi nærmede os termin, tog vi hjem til Danmark, hvor lille Eik sluttede sig til familien.
Nu fortsætter vi rejsen de næste tre måneder, skrev sejleren dengang på Instagram.
Siden har der ikke været opdateringer omkring familiens tur. Han har lavet opslag om at stemme på broderen Alfred i ‘Vild med dans’ samt opslag om sin nye podcast, men nu er der endeligt nyt om, hvordan familien har det.
Derfor har der været stilhed fra Emil
I et nyt opslag på Instagram fortæller han, at det er på tide at komme med en opdatering.
– Der har været lidt stille på det sidste. Det skal jeg beklage. Det er bestemt lykkeligt stilhed. Det er simpelthen bare fordi, vi har haft travlt med lige at nyde, at vi er hjemme på båden og lige at finde tilbage til rytmen igen, siger han i videoen og fortsætter:
– Det er jo lidt af et skift mellem hjemme og ude og lige at finde tilbage ind i rytmen og så bare lige finde tilbage ind i at være sammen på fuldtid som familie igen. Så det har vi lige skulle lande, og alt er godt, og der er virkelig ikke noget at brokke sig over, fortæller han i videoen.
Familien holder lige nu til på Bonaire i det sydligere Caribien. Her er familien omgivet af det smukke blå vand og med koralrev under vandet. Emil fortæller, at de har fået pakket alt deres grej ud og er faldet på plads på Havana.
Alt er dog ikke gået efter planen. Familien skulle oprindeligt have været på Los Roques i Venezuela, hvor de skulle have besøgt nogle gode venner. Desværre har uroligheder i landet sat en stopper for det besøg.
Han fortæller, at familien har det godt. Han slutter opslaget med en lille besked til danskerne.
– Jeg håber ikke, at december er alt for mørk og kold og rå, men at den i stedet for er skidehamrende julehyggelig, lyder det fra ham.
– Vi prøver at jule lidt herude. Det går knapt så godt, skal jeg altså fortælle jer. Men udover det, så er der ikke noget at brokke sig over. Jeg tror kun, at det er drenge, der synes, at julen den kan lige godt få et lille nyk op. Men vi arbejder på det.
Nu hjælpes vi ad med at ønske familien alt det bedste fremover.
LÆS MERE: