Kongehuset med ny besked om prins Joachim

Kongehuset har i dag været ude med en ny besked om prins Joachim.

Starten af året har budt på flere festlige begivenheder for det danske kongehus. Starten af januar har været fyldt med forskellige nytårskure samt prins Vincent og prinsesse Josephines fødselsdag.

I forbindelse med nytårskuren 1. januar har prins Joachim og prinsesse Marie været et smut hjemme i Danmark. De var selvfølgelig med til festlighederne 1. januar, hvor de var trukket i det store skrud og med til at kaste glans over den store begivenhed.

Normalt bor ægteparret i Washington D.C., hvor Joachim arbejder som forsvarsindustriattaché på Den Danske Ambassade. Han tiltrådte stillingen 1. spetember 2023, og dengang lød det, at stillingen var for tre år, men med mulighed for forlængelse.

Mens prinsen har været i Danmark, har han udnyttet tiden til et særligt besøg.

Besøgte særligt sted

Fordi ægteparret og deres to børn bor i USA, så er det ikke så tit, at de har mulighed for at besøge deres forskellige protektioner. Men når de er hjemme, forsøger de altid at besøge et eller flere af deres protektioner.

Det har prins Joachim også gjort i denne omgang, og det er kommet som lidt af en overraskelse for mange. Hans besøg torsdag stod ikke i kongehusets kalender før det fandt sted.

Det er kongehuset selv, der har afsløret besøget torsdag i et opslag på Instagram. Her lyder det, at prins Joachim har deltaget i indvielsen af to saloner til erindringssted for reserveofficerens historie på Hærens Officersskole. Det skyldes, at han er protektor for Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark.

Erindringsstedet findes på Frederiksberg Slot. Det sætter fokus på reserveofficerens uddannelse, historie og betydning for Hæren.

– Det nye erindringssted er indrettet i to tidligere kongelige gemakker og formidler reserveofficerens virke gennem tiderne via både fysiske og virtuelle elementer, udvalgte artefakter og nyt møblement, skriver kongehuset i opslaget.

Hærens Officerskole har i mere end 150 år holdt til på Frederiksberg Slot, så det giver god mening, at det nye erindringssted er blevet placeret her.

At prins Joachim er hjemme i Danmark, er der mange som er begejstrede for.

– Dejligt at se Prins Joachim hjemme, skriver en i kommentarfeltet, mens det et andet sted lyder:

– Dejligt at se ham her igen.  

– Altid skønt at se prins Joakim på arbejde i DK – vi savner ham og Prinsesse Marie herhjemme – bliver godt når de flytter tilbage til Danmark igen, lyder det et andet sted.

Nu hjælpes vi ad med at ønske prins Joachim og familien alt det bedste fremover.

LÆS MERE: