Fredag har kongehuset løftet sløret for en del af kronprins Christians fremtid.
Kronprins Christian skal gøre tjeneste ved Den Kongelige Livgarde.
Det sker i forlængelse af afslutningen på hans løjtnantuddannelse i juni 2026. Det skriver Kongehuset i en pressemeddelse.
Den 20-årige tronfølger startede i august 2025 på Hærens løjtnantuddannelse på Antvorskov Kaserne i Slagelse efter hans værnepligt var ovre. Uddannelsen varer et år, og han bliver derfor færdig til sommer. I forlængelse af afslutningen skal han fungere som delingsfører for værnepligtige.
Her skal han være delingsfører
Det er nu besluttet, hvor det skal finde sted. Ifølge pressemeddelelsen skal kronprins Christian være delingsfører delingsfører for et hold af værnepligtige, der starter op til august 2026. Holdet starter på Garderkasernen i Høvelte, og det er her, at landets kommende konge også vil få sin daglige gang.
Kronprinsens militære karriere startede i Gardehussarregimentet i Slagelse. Her var han værnepligtig fra februar 2025 til maj samme år.
Det danske kongehus har tætte bånd til militæret, og flere medlemmer af familien har været en tur omkring forskellige grene af militæret.
Kong Frederik begyndte sin militære uddannelse 1986 ved Den Kongelige Livgarde og to år efter blev han udnævnt til løjtnant af reserven og året efter blev han udnævnt til premierløjtnant samme sted.
Hans mest kendte bedrift indenfor militæret er, at han fuldførte frømandsuddannelsen ved Søværnets frømandskorps i 1995.
Selvom dronning Margrethe ikke har været værnepligtig, så gjorde hun frivillig tjeneste ved Kvindeligt Flyverkorps i perioden 1958-1970. Ifølge kongehuset modtog hun i denne periode en alsidig uddannelse i korpset som korporal i Kvindeligt Flyverkorps, sergent i Kvindeligt Flyverkorps og Løjtnant i Kvindeligt Flyverkorps.
Prins Joachim har også gjort karriere i militæret. Han begyndte i 1987 som rekrut i Dronningens Livregiment og har siden bygget på sin militære karriere. I september 2019 startede han på Frankrigs højst rangerende militære lederuddannelse på École Militaire i Paris, og i dag er han forsvarsindustriattaché på Danmarks Ambassade i Washington D.C.
Begge prins Joachims voksne sønner, grev Nikolai og grev Felix, startede op som værnepligtige, men valgte at stoppe for at forfølge andre drømme.
Nu hjælpes vi ad med at ønske kronprins Christian held og lykke med sit nye eventyr.
LÆS MERE: