Marianne Gammelgaard har taget en stor beslutning

Den tidligere ‘Vi drukner i rod’-ekspert Marianne Gammelgaard har taget en stor beslutning, og nu starter et nyt kapitel i hendes liv.

Gennem fire sæsoner har Marianne Gammelgaard været med til at hjælpe danskere med at komme til bunds i deres rod i programmet ‘Vi drukner i rod‘. Hvad end rodet skyldes manglende overskud, sygdom eller en livsændrende ulykke, så har hun stået klar til at komme med gode råd, systemer og ikke mindst dymo’en, så de medvirkende kunne få styr på deres hjem igen.

Den kommende sæson står overfor en stor ændring. I forbindelse med at Lene Beier flyttede til Østrig, valgte hun at stoppe som vært på programmet. I stedet skal Sara Lygum fra ‘3x Beliggenhed’ stå i spidsen for programmet. Men det er den eneste ændring, som ‘Vi drukner i rod’ kommer til at opleve. I efteråret fortalte Marianne Gammelgaard selv, at hun ikke var en del af den kommende sæson.

– Jeg er ikke længere en del af ‘Vi drukner i rod’. Holdet er skiftet, og programmet går nu i en ny retning, skrev hun påInstagram og understregede, hvor meget hun havde elsket at lave programmet.

Men nu venter endnu en stor ændring oprydningseksperten. Nu står nemlig overfor et nyt kapitel. Det afslører hun på Instagram.

Det skal hun nu

Oprydningseksperten har taget en stor beslutning. Hun har valgt at vinke farvel til landets hovedstad. Hun flytter i stedet til Aarhus om et par måneder.

– Efter 26 år i København er det ikke en nem beslutning, men det står klart for mig, at jeg ikke kan blive ved med at gøre det samme og forvente et nyt resultat, skriver hun og fortsætter:

– Det sidste år har jeg brugt størstedelen af mine vågne timer på at sidde og kigge ud på verden fra mit vindue. Selvom jeg kommer til at savne udsigten, bliver jeg nødt til at flytte mig ud i verden igen.

Nu hjælpes vi ad med at ønske Marianne Gammelgaard alt det bedste fremover.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...