Line Hoffmeyer og Lasse Rimmer er gået fra hinanden

Parret har været gennem op- og nedture sammen, men nu er det slut. Det bekræfter Line Hoffmeyer i et opslag på Instagram.

Line Hoffmeyer og Lasse Rimmers kærlighedshistorie har ikke været lige ud ad landevejen. Parret mødte hinanden tilbage i 2015, hvorefter sød musik opstod. De blev gift fire år senere, men i 2021 blev de skilt.

Men selvom parret blev skilt, var der stadig masser af kærlighed mellem parret, og de endte med at finde sammen igen. Der var flere små bump, men i 2022 bekræftede parret offentligt, at de var sammen igen.

Men nu er det helt slut. Det fortæller Line Hoffmeyer i et opslag på Instagram.

Her flytter hun hen

Forfatteren og influenceren fortæller, at parret allerede trak stikket på deres forhold sidste år.

– Vi fik ti fantastiske, vilde og skønne år som kærester. Sidste år satte vi desværre punktummet. For mens der stadigvæk er masser af kærlighed mellem os, har den gennem længere tid ikke haft den romantiske form, vi begge synes, at et parforhold skal have. Det har været en fredelig og udramatisk beslutning, præget af omsorg og stort ønske om at bevare et godt venskab. Vi har i løbet af de sidste måneder boet sammen, og taget os al den tid vi som familie havde brug for til at fordøje, og lande i beslutningen før omverdenen skulle delagtiggøres i den, skriver hun i den.

Parret har ikke børn sammen, men Lasse Rimmer har to døtre fra et tidligere forhold, som Line er blevet meget tætte med.

I opslaget fortæller forfatteren, at hun og Lasse indtil nu har boet sammen i deres fælles hjem, men at hun nu flytter til Roskilde, så hun kan forblive i pigernes liv. De betyder nemlig meget for hende.

– Uafhængigt af om jeg er kæreste til deres far, er jeg forælder til dem. Det er ikke biologi, og det er ikke sikkert, at det giver mening for andre, men det er det eneste, der giver mening for os, fortæller hun.

LÆS MERE: