Udbetalingen er i gang, men ikke alle får det, de forventer til at starte med.
Flere danskere vågner i disse dage op til en ekstra besked fra banken.
Det er nemlig de færreste der efterhånden er bekendt med, at fødevarechecken i disse dage rulles ud.
For nogle står pengene allerede klar på kontoen, for fra i går, mandag den 4. maj, begyndte staten at sende beløb ud til en række borgere, der er blandt dem, som er hårdest ramt af stigende priser på mad.
Udbetalingen sker automatisk til NemKonto og fortsætter de næste dage frem til onsdag.
En række af de danskere, der kan se frem til flere penge mellem hænderne, må dog væbne sig med tålmodighed.
Det kaster mediet Faglige Seniorer lys over.
Tusindvis får penge i disse dage
Det er blandt andet folkepensionister, personer på offentlige ydelser samt studerende og lærlinge, der er først i rækken.
Pensionister og ydelsesmodtagere kan få op til 2.500 kroner, mens studerende og lærlinge modtager 1.000 kroner.
For pensionister gælder det, at de skal have modtaget folkepension i november 2025 og samtidig have haft en likvid formue på højst 350.000 kroner.
Ordningen dækker også en bred gruppe af andre ydelsesmodtagere som kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og personer på dagpenge.
Studerende på SU med udeboendesats samt elever på erhvervsuddannelser er også blandt dem, der får del i beløbet.
Ikke alle får pengene samtidig
Børnefamilier må dog væbne sig med lidt tålmodighed. Her bliver fødevarechecken først udbetalt senere, og beløbet kan variere.
I nogle tilfælde kan det nå op på 5.000 kroner afhængigt af indkomst og fordeling mellem forældre.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at man kun kan modtage én fødevarecheck.
Hvis man hører til flere grupper, bliver beløbet reguleret, så man ikke får dobbelt udbetaling.
Oplever man problemer med udbetalingen, er der hjælp at hente.
Pensionister kan kontakte Udbetaling Danmark, mens øvrige modtagere skal rette henvendelse til ATP. Borgerservice kan også hjælpe.
Hvis pengene ikke er gået ind senest den 6. maj, er der stadig en mulighed.
Ansøgning om fødevarecheck åbner senere på året fra 1. juli til 30. september.