Nye regler ventes at træde i kraft i 2028: Disse bilister skal betale ny afgift

Et forslag kan ændre, hvordan du betaler for at køre bil.

Du er bestemt ikke den eneste, hvis det første du tænker på er benzinpriserne, når du sætter dig bag rattet i øjeblikket.

Men det er langt fra kun benzinpriserne, der udgør bilbudgettet, for hverdagen som bilist er fyldt med små udgifter, som hurtigt løber op.

Samtidig er der løbende debat om, hvordan vejene skal vedligeholdes og forbedres, og det er alt sammen noget, der påvirker både pendlere og familier på farten.

Flere lande kigger i øjeblikket på nye måder at finansiere infrastrukturen på, og løsningerne varierer, men fælles er ønsket om et mere stabilt system.

Det er en diskussion, som også har betydning for danskere, især dem der ofte kører sydpå eller blot følger udviklingen i Europa.

Nu er der igen nyt i sagen fra et nordisk land.

Ifølge det finske medie Iltalehti er et forslag om en ny kilometerbaseret afgift blevet præsenteret i Finland, og modellen skal efter planen indføres i 2028.

Ny model på vej

Forslaget kommer fra Hanna Kalenoja, som er ekspert ved Central Chamber of Commerce.

Hun fremlagde idéen på en stor transportkonference, hvor fremtidens finansiering af vejnettet var på dagsordenen.

Selve afgiften bliver ikke nødvendigvis omtalt direkte som en kilometerafgift, men princippet er det samme. Bilister skal betale baseret på, hvor meget de kører.

Pengene skal samles i en særlig fond. Herfra skal de bruges til investeringer i vejnettet, så infrastrukturen løbende kan forbedres.

Samtidig lægger modellen op til en større ændring, hvor den nuværende bilafgift foreslås fjernet i 2027 og erstattet af et nyt system, hvor brugen af bilen bliver afgørende for, hvad man betaler.

Frygt for snyd

Kalenoja peger dog selv på en udfordring ved modellen.

Systemet kan være sårbart over for snyd, hvis bilister selv skal indberette deres kørte kilometer.

“Andre former for beskatning er i mange henseender også baseret på egen indberetning. Det er en del af et tillidsbaseret samfunds natur,” siger han til Iltalehti.

Diskussionen om en kilometerbaseret afgift er ikke ny, og flere europæiske lande arbejder allerede med lignende idéer eller overvejer dem som en del af fremtidens transportpolitik.