En vigtig frist nærmer sig med hastige skridt.
Flere danskere har efterhånden vænnet sig til at klare det meste med kort eller mobilen.
Men selvom digitale betalinger er blevet normalen, så er der stadig mange, der har kontanter liggende derhjemme.
Det kan enten være i en skuffe eller andet godt gemmested.
Da kontanter ikke fylder meget i hverdagen længere, har flere måske endda glemt, at de har sedler i hjemmet.
Det kan dog ende med at blive en dyr forglemmelse
Ugyldig 31. maj
1.000-kronesedler er allerede ugyldige som betalingsmiddel, og efter 31. maj mister de helt deres værdi.
Lige nu kan de kun afleveres tre steder i landet. Helt konkret er der tale om Aarhus, Odense og København, hvor Nationalbanken driver indleveringssteder i samarbejde med FOREX.
Gør det i god tid
Nationalbanken opfordrer derfor til, at man handler hurtigt, hvis stadig har én eller flere af de omtalte sedler.
“Vi opfordrer alle, der fortsat har ugyldige sedler liggende, til at afsætte god tid til indleveringerne og ikke udskyde besøget til sidste øjeblik. Hvis man har mulighed for det, kan man med fordel lægge vejen forbi uden for de travleste tidspunkter, som er hverdage mellem kl. 16 og 18.”
Vil man aflevere sedler, kræver det lidt forberedelse. Man skal printe og udfylde en skriftlig erklæring hjemmefra, møde op personligt og vise billedlegitimation.
Kontanter kan ikke sendes med posten til hverken Nationalbanken eller FOREX.