Det er nemt at glemme, hvor afhængige vi er blevet af teknologi.
Vi swiper kortet, bruger mobilen til betaling og tænker sjældent over, hvad der ville ske, hvis systemerne pludselig svigtede.
Men selvom digitaliseringen har gjort mange ting lettere, er der stadig situationer, hvor den gode gamle metode kan være afgørende for at få hverdagen til at hænge sammen. Det handler om at være forberedt på det uventede.
Kun et mindretal af danskere har de anbefalede 250 kroner per person i kontanter, der er summen som Nationalbanken ellers råder til.
Det er desuden kun omkring en tredjedel af befolkningen, der overhovedet er bekendt med Nationalbankens vejledning.
En nylig undersøgelse, der er udført af YouGov for Gjensidige og Sparekassen Kronjylland før Beredskabsugen i uge 19, kaster lys over netop det.
Næsten 60 procent af de adspurgte i undersøgelsen angiver, at de enten besidder færre kontanter end det anbefalede beløb (49 procent) eller er usikre på, om de gør det (10 procent).
Samtidig oplyser 30 procent, at de ikke kender til Nationalbankens råd.
Hvorfor er det vigtigt?
”Da vi lever i en usikker tid, anbefaler Nationalbanken, at alle danskere har flere typer betalingsmetoder til rådighed – heriblandt kontanter. Dem skal vi kunne bruge til at købe mad og andre basale fornødenheder som medicin, hvis vi i et par dage ikke kan benytte de digitale betalingsformer”, lyder det fra Jan Mågård, der er fagchef for selvbetjening og betalingskort i Sparekassen Kronjylland.
Fagchefen henviser til det omfattende Nets-nedbrud i juli 2025, som i flere timer forhindrede betalingskort i at fungere og lammede store dele af landet.
Hændelsen resulterede blandt andet i en enorm kø ved Storebæltsbroen, da bilister hverken kunne betale med kort eller via kontooverførsler som MobilePay.
”Sker noget lignende og mere længerevarende, er det vigtigt, at danskerne kan foretage de mest basale betalinger og indkøb med kontanter. Derfor giver anbefalingen om de 250 kroner god mening. Du behøver jo ikke fare ud at hæve ét stort samlet beløb for hele familien, men kan supplere over tid med kontanter, mindre hævebeløb eller byttepenge, så du får opbygget beløbet – gerne i en blanding af mindre sedler og mønter”, lyder det videre fra Jan Mågård.
Han forklarer yderligere, at det ikke er nødvendigt at opbevare større kontantbeløb end det anbefalede, og påpeger, at store mængder kontanter kan øge risikoen for tyveri.
Klar besked fra eksperter
Ydermere bemærker han, at Nationalbanken, udover kontanter, råder hver husstand til at have mindst to forskellige betalingskort samt kapacitet til at udføre kontooverførsler med mobiltelefonen, enten gennem mobilbank eller en service som MobilePay.
Også forsikringsselskabet Gjensidige fremhæver, hvor afgørende det er at følge myndighedernes anbefalinger for et solidt hjemmeberedskab.
”Vi er nødt til at indrette os efter at kunne klare os, hvis der sker noget uventet, og vi eksempelvis ikke har adgang til strøm eller kan betale vores varer på vanlig vis”, forklarer Lene Rasmussen, der er skadedirektør hos Gjensidige, inden hun fortsætter:
”Et godt hjemmeberedskab handler ikke om, at vi skal male fanden på væggen, men om at tage nogle få fornuftige forholdsregler. Har man styr på mad, vand, medicin og kontanter og har mulighed for at få information, så står man stærkt, hvis hverdagen pludselig bliver vendt på hovedet”.
