Et nyt forbud er nu luftet.
Når sommeren står for døren, glæder tusindvis af danskere sig til at pakke kufferten og rejse mod sydens sol.
For mange starter selve rejsen allerede i lufthavnen med lidt godt til ganen inden afgang.
Humøret er typisk højt, når man slår sig ned med god mad og en kølig forfriskning.
Det er efterhånden et velkendt fænomen, at passagerer nyder de våde varer i lufthavnen før flyveturen, men når mængden af de flydende fristelser tager overhånd, kan det skabe store udfordringer.
Topchef vil have indført forbud
Den kedelige tendens har fået topchefen hos Ryanair til at råbe vagt i gevær i et opsigtsvækkende interview med The Times.
Michael O’Leary foreslår helt konkret, at man bør indføre et forbud mod at servere alkohol i lufthavne i de tidlige morgentimer.
Han forstår ikke, hvorfor mange har behov for at drikke sig fulde i lufthavnens barer klokken fem eller seks om morgenen.
“Hvem behøver at drikke øl på det tidspunkt?” spørger han.
Fly omdirigeres dagligt
Udover et forbud mod alkoholservering tidligt om morgenen bringer han også en anden opsigtsvækkende løsning på banen.
Topchefen foreslår nemlig, at rejsende fremover maksimalt må købe to genstande pr. person. Selve kontrollen skal foregå ved, at personalet konsekvent scanner passagerernes boardingkort, når der bestilles en genstand.
Den kontante udmelding kommer i kølvandet på en stigning i antallet af berusede passagerer.
Ryanair oplever i stigende grad, at piloterne må ændre rute undervejs på grund af ubehagelige episoder.
Den negative udvikling skaber stor frustration hos flyselskabets ledelse.
“Hvis jeg går to år tilbage, har vi måske haft en omdirigering af flyet om ugen. Nu vil jeg sige, at vi er tæt på én om dagen,” siger topchefen.