11-årige Alex fundet i live 6 år efter pludselig forsvinden fra ferie: Nu fortæller han hvorfor, han ikke kom hjem noget før

Han var blot 11 år gammel, da han forsvandt under en ferie, og nu fortæller han hvorfor, han ikke kom hjem noget før.

Flere historier ender som ofte uden svar, når børn pludseligt forsvinder.

Derfor vakte det i den grad opsigt, da den britiske dreng Alex Batty pludselig blev fundet i live i Frankrig seks år efter, han forsvandt under en ferie med sin mor og morfar.

Nu fortæller Alex selv, hvorfor han aldrig forsøgte at vende hjem tidligere.

Han var blot 11 år gammel, da han i 2017 forsvandt under en ferie i Spanien sammen med sin mor Melanie og sin morfar David.

Familien skulle kun have været væk i en uge, men de dukkede aldrig op igen.

Først seks år senere blev mysteriet opklaret, da en fransk chauffør en mørk og regnfuld nat i 2023 fik øje på en teenager, der gik alene langs en vej i Pyrenæerne med et skateboard under armen.

Det viste sig at være Alex.

Levede under falsk navn

Efter forsvindingen rejste Alex rundt med sin mor og morfar gennem Spanien, Marokko og Frankrig. Undervejs brugte han navnet Zack Edwards.

Det skriver LadBible.

I dag fortæller den nu 17-årige brite, at han efterhånden indså, at livet på farten ikke gav ham nogen fremtid.

“Vi flyttede hele tiden rundt. Jeg havde ingen venner og intet socialt liv. Jeg arbejdede konstant og gik ikke i skole. Jeg kunne se, at det ville være mit liv, hvis jeg blev hos min mor,” fortæller han i dokumentaren ‘Kidnapped by My Mum’.

Beslutningen om at flygte tog han alene. Han efterlod et brev til sin mor og begyndte derefter at gå mod byen Toulouse. Turen varede fire dage og fire nætter.

Kort efter han kom tilbage til Storbritannien, forklarede han også til ITV, hvorfor han ikke havde kontaktet myndighederne tidligere.

“Jeg var bange for, at min mor og morfar ville ende i fængsel. Det var det eneste, jeg tænkte på,” sagde han.

Arbejdede i stedet for at gå i skole

Ifølge Alex boede familien ofte i campingvogne eller afsidesliggende huse langt væk fra andre mennesker.

Han fortæller desuden, at han aldrig gik i skole i årene på flugt. I stedet arbejdede han omkring fem timer om dagen for kost og logi.

For at lære noget selv brugte han blandt andet Harry Potter-bøgerne, som han læste igen og igen.https://www.dagens.dk/wp-content/themes/mgdk-master/pricerunner-widget.php?query=harry+potter+bog&limit=3&offset=0&title=&partner_id=adrunner_dk_dagens

Trods den usædvanlige opvækst lykkedes det ham senere at bestå en optagelsesprøve til en skole for computerprogrammering i den franske by Perpignan.

Han kunne dog ikke begynde, fordi han ikke havde nogen officiel identifikation.

Fransk politi har desuden oplyst, at Alex valgte at flygte, fordi han frygtede, at hans mor planlagde at tage ham med til Finland.

Efter han blev fundet, sendte han en besked til sin bedstemor i Storbritannien, som han nu bor hos.