Chauffør skulle køre 92-årig kvinde til banken: Da hun hørte hvad hun skulle, vendte han om og kørte til politistationen

Det, der begyndte som en helt almindelig køretur, udviklede sig pludselig til noget helt andet.

Telefonen ringer hver eneste dag hos tusindvis af danskere, hvor nogle opkald er harmløse, mens andre kan ende med at koste dyrt.

Flere og flere svindlere forsøger nemlig at lokke penge ud af både unge og ældre ved at udgive sig for at være fra banker, myndigheder eller kendte virksomheder.

Mange danskere kender allerede til de falske beskeder og mistænkelige opkald, som kan virke overbevisende ved første øjekast, men særligt ældre borgere bliver ofte mål for bedragerne.

Derfor kan få hurtige spørgsmål eller en smule sund skepsis gøre en kæmpe forskel, og nogle gange kræver det også, at andre omkring én reagerer i tide.

Netop det skete for en ældre kvinde, som var få minutter fra at miste et enormt beløb, før en opmærksom chauffør greb ind.

Desværre findes der mange bedragere, der ingen hæmninger har. De skyr ingen midler, og er villige til at snyde enhver. 

92-årig var få minutter fra at miste kæmpe beløb

Det fandt en 92-årig kvinde fra Roseville i Californien ud af, da hun var tæt på at blive bedraget.

Heldigvis opdagede en vågen taxachauffør, at der var noget galt.

Taxachaufføren Raj Singh besluttede derfor at køre kvinden på politistationen.

Den ældre kvinde forklarede, at hun var blevet kontaktet af en person fra de amerikanske skattemyndigheder (IRS).

Her var hun blevet informeret om, at hun skyldte 25.000 dollars i skat. Hun blev ligeledes bedt om overføre pengene med det samme. 

Vågen taxachauffør fattede mistanke med det samme

“Raj fandt det meget mærkeligt, så han fortalte kvinden, at hun muligvis var blevet udsat for bedrageri. Hun troede ikke på ham,” skriver politiet i Roseville i et opslag på Facebook.

Selvom det krævede en smule overtalelse, fik Raj heldigvis overbevist kvinden om, at hun ikke skulle overføre nogen penge, da hun var ved at blive snydt. Da hun blev overbevist om dette, valgte de i stedet at køre til en politistation. 

“Efter at have talt med en betjent, indså kvinden, at hun var blevet udsat for et bedrageriforsøg og besluttede sig for ikke at betale,” skriver politiet også på Facebook. 

Derudover har den vågne taxachauffør også fået stor ros fra politiet for sin flotte indsats. Det krævede ikke meget af ham, men det har gjort en stor forskel fra den ældre kvinde.