Et massivt russisk angreb natten til søndag har udløst fordømmelse – og det er ikke kun angrebet selv, men også valget af våben, der får alarmklokkerne til at ringe.
Et storstilet russisk angreb mod Ukraine natten til søndag har fået en række stats- og regeringschefer til at reagere med skarpe ord.
Blandt dem er fungerende statsminister Mette Frederiksen, der via Statsministeriets profil på det sociale medie X karakteriserede angrebet som et brud på grundlæggende menneskelige værdier.
“I nat indledte Rusland et brutalt angreb på civile og civil infrastruktur i Ukraine. Det viser en total tilsidesættelse af menneskeliv,” skrev Frederiksen.
“Vi skal øge vores støtte til Ukraine og presset på Rusland,” tilføjede hun.
Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, sagde til nyhedsbureauet NTB angrebet som noget uden fortilfælde i sin størrelse og karakter. Han vurderer, at Rusland med angrebet har demonstreret en fuldstændig mangel på vilje til at søge en fredsløsning.
Merz og Macron tilslutter sig kritikken
Tysklands forbundskansler Friedrich Merz anvendte på X beskrivelsen ‘hensynsløs eskalering’ som sin karakteristik af angrebet.
Frankrigs præsident Emmanuel Macron advarede ligeledes på det sociale medie mod de fortsatte russiske angreb på civile mål.
Macron fremhævede særskilt brugen af det ballistiske Oresjnik-missil som en skærpende omstændighed, der fortjener særlig opmærksomhed fra resten af det internationale samfund.
Hypersonisk missil anvendt for tredje gang
Oresjnik-missilet, hvis navn på russisk betyder hasseltræet, tilhører kategorien hypersoniske missiler.
Det vil sige, at det bevæger sig med en hastighed på mindst fem gange lydens hastighed, hvilket gør det yderst vanskeligt at opfange eller nedskyde og sikrer et voldsomt destruktivt impact ved målet.
Det var tredje gang i løbet af krigen mod Ukraine, at russiske styrker har benyttet dette missilsystem. Omfanget af Ruslands beholdning af Oresjnik-missiler er fortsat ukendt.
