Det politiske landskab har ændret sig markant på kort tid, og det tegner godt for statsministeren.
At navigere i forandringer og finde fodfæste igen er en kunst, som mange af os kender til fra både stort og småt.
Det kræver ofte en særlig evne til at tilpasse sig nye omstændigheder.
Den tilpasningsevne er også afgørende i den politiske verden.
Her skal landets ledere konstant manøvrere gennem udfordringer og skiftende strømninger, en krævende opgave.
For Danmarks statsminister ser det ud til, at en sådan fase nu er ved at finde sin afslutning på en overraskende positiv måde. Hun står stærkere end forventet, selv efter en turbulent periode.
Det skriver Pov.international.
Partner og værn
Udsigten til at SF indgår i en kommende regering kan vise sig at være en betydelig fordel for Socialdemokratiet.
I årevis har mange utilfredse vælgere fra Socialdemokratiet valgt at give deres stemme til SF som en form for protest.
Den mulighed bliver markant sværere, når SF selv får ministerbiler og regeringsansvar.
De langvarige forhandlinger har desuden tydeliggjort, hvor indviklet dansk politik er blevet.
Folketinget er i dag mere opsplittet end før, og at indgå kompromiser ses ikke længere som et tegn på svaghed, men som en absolut nødvendighed for at kunne danne et flertal overhovedet.
Både for og imod
Lars Løkke Rasmussen vil utvivlsomt indtage en nøgleposition i den kommende regering.
Partiet Moderaterne kan vise sig at være en besværlig partner, ligesom De Radikale tidligere har været det for Socialdemokratiet.
Men selv med den potentielle udfordring kan Løkkes tilstedeværelse også vise sig at være politisk fordelagtig for Mette Frederiksen.
Når Moderaterne insisterer på reformer og økonomisk forsigtighed, får Socialdemokratiet samtidig et spillerum.
Det giver dem nemlig mulighed for at distancere sig fra de mere venstreorienterede krav om store offentlige udgifter og omfattende økonomiske satsninger.
Statsministerens evne til at overleve
Over en kort årrække har Mette Frederiksen bevæget sig fra en traditionel rød fordelingspolitik til at omfavne brede regeringssamarbejder.
Hun har også håndteret sikkerhedspolitiske spørgsmål og navigeret i internationale kriser, hvilket viser en bred spændvidde.
Hendes kritikere betegner det som opportunisme, mens hendes støtter kalder det pragmatisme, og debatten fortsætter.
Uanset synspunkt er det endelige udfald svært at ignorere.
Hvis hun igen lykkes med at samle en regering og fortsætte som statsminister, vil hun cementere sin position som en af de mest manøvredygtige politikere i nyere dansk politik.
Når den nye regering træder frem i de kommende uger, vil det vise sig, om Mette Frederiksen har fuldført endnu en politisk linedans med succes.
Meget tyder dog på, at hun igen har fundet et solidt ståsted midt i den politiske turbulens, og det er en bemærkelsesværdig bedrift.
