DR-kendis bekræfter: Det er slut

DR-kendissen har officielt bekræftet, at hun ikke kommer til at være en del af den nye sæson.

Investor Louise Herping har i et opslag på det sociale medie Instagram bekræftet, at hun trækker sig fra DR-programmet ‘Løvens hule’, hvor hun har medvirket i fire år.

I opslaget beskriver hun sin tid i programmet som en tid, hvor hun har mødt iværksættere med mod og vilje til at kæmpe for deres idéer.

På trods af dette, så er hun nu klar til at gå i en helt anden retning, skriver Ekstra Bladet.

Ny retning

“Jeg har mødt iværksættere, der turde stille sig op og kæmpe for deres idé, og jeg har investeret i mennesker og forretninger, jeg troede på,” skriver hun i sit opslag.

Hertil tilføjer, at hun nu har besluttet sig for at overlade pladsen til en anden og vil koncentrere sig om sine eksisterende investeringer og bestyrelsesposter.

Herping oplyser i samme ombæring, at hun har takket ja til en opgave af personlig betydning.

Hun er nemlig indtrådt i bestyrelsen for Det Nationale Sorgcenter, hvor hun forinden har fungeret som ambassadør.

Varslede afgang

Afskeden er dog ikke kommet som den helt store overraskelse for dem, der følger med i Herpoings liv.

Allerede i maj antydede Herping nemlig over for ugebladet HER & NU, at hun ikke var sikker på, at hun ville fortsætte.

“Nu har jeg gjort det i fire år, og jeg tror det ikke umiddelbart. Nu har jeg prøvet det i fire år, og nu har jeg lyst til at lave noget andet, tror jeg,” sagde hun dengang.

I sit Instagram-opslag retter hun også en tak til DR, programmets medarbejdere, sine medløver og de deltagende iværksættere.

DR har endnu ikke bekræftet, hvorvidt der i det hele taget er planer om at producere sæson 12 af programmet.

 

Læs mere om...