Tom Holland bekræfter: Arbejder sammen med dansk kendis

Tom Holland afslører et nyt samarbejde med den danske kendis, som han er glad for at arbejde sammen med.

Den verdenskendte skuespiller Tom Holland har offentliggjort, at han igen skal arbejde sammen med den danske filminstruktør Thomas Vinterberg.

Det fortalte han til Kino.dk i forbindelse med, at han var ude for at promovere den kommende film ‘Spider-Man: Brand New Day’.

Nyt projekt på vej

“Jeg elsker Thomas. Vi arbejder på et andet projekt sammen, som er virkelig spændende,” siger Holland til mediet.

De to stod sidste år bag et samarbejde om en reklamekampagne for modemærket Prada.

Og skal man tro den britiske skuespiller, så bliver det da også langt fra det sidste, de laver sammen.

Han beskriver derudover Vinterberg som en meget dygtig og innovativ filmskaber, og nævner også, hvor meget han nyder den kreative proces, når de to arbejder sammen.

Holland glæder sig særligt til muligheden for at lave noget af længere varighed med den danske Oscar-vinder.

Spider-Man vender tilbage

Indholdet af det kommende samarbejde holder han dog tæt til kroppen, og forklarer, at det hele stadig befinder sig på et meget tidligt stadie.

Tom Holland kan dog opleves biograferne denne sommer, hvor han endnu en gang iklæder sig Spider-Man-dragten som Peter Parker for fjerde gang i rækken.

Zendaya er desuden også tilbage i rollen som MJ i den kommende film.

 

Læs mere om...