En opsigtsvækkende udtalelse fra en Trump-allieret har genantændt debatten om Grønlands fremtid og skabt stor røre.
Når et land fejrer sin nationaldag, er det typisk en tid fyldt med glæde og fællesskab, hvor fokus er på landets egen identitet og fremtid.
Det er en dag, hvor man samles om fælles værdier og ser fremad.
Men midt i Grønlands festligheder valgte en fremtrædende person fra Donald Trumps kreds at sende en besked, som hurtigt fangede opmærksomhed langt ud over øens egne kyster og skabte røre i den politiske debat.
Jeff Landry, som er udpeget af Trump-lejren til at varetage særlige interesser i Grønland, bragte igen tanken op om, at Grønland på et tidspunkt kunne blive en del af USA. Det fremgår af en reportage fra TV 2.
I opslag på både Facebook og X knyttede Landry Grønlands fremtid sammen med USA’s kommende store mærkedage.
USA markerer næste år sin 250-årsdag for uafhængigheden, og i den forbindelse fremlagde Landry et opsigtsvækkende scenarie.
“Efterhånden som USA nærmer sig sin 250. uafhængighedsdag, deltager vi i fejringen af frihed og muligheder. Måske kan USA’s 251. fødselsdag fejres med tilføjelsen af sin 51. stat!”
Trump holder fast
Udtalelsen kommer ikke som en overraskelse for mange.
Donald Trump har tidligere ved flere lejligheder talt om Grønland som et område, USA burde overtage eller knytte tættere bånd til.
Derfor blev Landrys kommentar hurtigt tolket som et yderligere tegn på, at tanken stadig lever i kredsen omkring den tidligere amerikanske præsident.
Jeff Landry havde allerede skabt debat tidligere på året under et besøg i Grønland, hvor forskellige aspekter af turen vakte opsigt.
Skarp kritik
Opslaget blev dog langt fra modtaget med åbne arme.
Flere danske og grønlandske stemmer reagerede prompte med kritik i kommentarsporene på sociale medier.
Blandt kritikerne var tidligere folketingsmedlem Rasmus Jarlov, som kaldte Landry for en klovn.
Også europaparlamentariker Stine Bosse gav udtryk for sin stærke modstand, mens grønlandske debattører gjorde det klart, at Grønland ikke er et territorium, som andre lande blot kan gøre krav på.
På den måde har Landry igen pustet nyt liv i en diskussion, som vækker stærke følelser i både Danmark, Grønland og USA. Spørgsmålet om Grønlands fremtid er langtfra forsvundet fra den internationale dagsorden.
