Kevin Magnussen i voldsomt drama: “Fuck af”

En video fra weekendens NASCAR-løb – hvor Kevin Magnussen satte sig bag rattet i en NASCAR-racer for første gang – har spredt sig vidt på sociale medier.

Det er dog ikke selve løbet, men derimod en dramatisk episode med den amerikanske kører Noah Gragson, der har fået så stor opmærksomhed.

I videoen nærmer en tydeligt frustreret Gragson sig Magnussen og gentager spørgsmålet om, hvad han egentlig har gang i.

Ophedet ordveksling

Den danske racerkører beder dernæst Gragson om at fjerne sig, men amerikaneren fortsætter med at trænge sig på.

“Mit problem er dig, der er i mit ansigt. Du bliver ved med at sige det (spørgsmålet ‘hvad er dit problem’, red). Forstår du ikke engelsk eller hvad? Jeg siger: ‘Fuck. Af’,” lyder det fra Kevin Magnussen.

En PR-medarbejder tilknyttet Gragson griber til sidst ind og afslutter konfrontationen.

Kollision i løbet

Mediet Motorsport.com har beskrevet optakten til det dramatiske drama mellem de to racerkørere.

I løbet pressede Gragson på for at fastholde sin position foran Magnussen, og de to kørere befandt sig i en intens og til tider aggressiv duel.

Duellen kulminerede i løbets Stage 2, da de kæmpede side om side om 15.-pladsen.

Her smuttede Gragsons bil ud og ramte barrieren efter en berøring med Magnussen. Skaderne efter dette var for voldsomme til, at han kunne køre videre.

Det var ifølge Motorsport.com utilfredsheden med disse hændelser, der fik Gragson til at opsøge Magnussen bagefter.

 

Læs mere om...