DR-kendissen fortalte i radioen, hvordan en drøm fik ham til at ringe til sin nuværende hustru.
Den tidligere Nak og Æd-vært Jørgen Skouboe har i P1-programmet ‘Brinkmanns briks’ delt historien om, hvordan han fandt kærligheden på en ganske usædvanlig måde.
En drøm midt om natten åbnede nemlig hans øjne for, at han nærede følelser for en kollega.
Det skriver SE og HØR.
Et uventet opkald
Kollegaen var Sanne Roesen, der på daværende tidspunkt arbejdede som sminkør på Danmarks Radio, og Skouboe valgte straks at gribe fat i telefonen.
“Så ringede jeg til hende og sagde: Sanne, sidder du ned? Hent lige en stol,” siger Skouboe i radioprogrammet.
Han meddelte hende direkte, at han troede, han var blevet forelsket i hende – og heldigvis fik det hende ikke til at løbe skrigende bort.
Parret mødtes derimod på værtshuset Munkestuen på Klostertorvet i Aarhus, men Skouboe havde svært ved at holde fokus, idet kronprins Frederik (inden han blev konge, red.) tilfældigvis opholdt sig på stedet.
Kendte hende i forvejen
De to tog efterfølgende hjem til tv-værten, og siden har de været et par, lyder det.
Skouboe fortæller også i programmet, at han havde kendt Sanne Roesen i mange år inden drømmen, og at de blandt andet havde rejst sammen under ‘TV i telten’-turnéen.
“Jeg kunne se ind i hendes lille telt, fra mit lille telt, og jeg kunne se, at hun havde nogle meget smukke fødder, jeg godt kunne lide,” fortæller tv-værten.
Skouboe nåede at være tilknyttet Danmarks Radio i intet mindre end 47 år, men han trak sig tilbage fra arbejdslivet sidste år.