Donald Trump skaber igen røre på den internationale scene, og hans krav kan få store konsekvenser.
At leve i et trygt og stabilt samfund er noget, de fleste af os sætter stor pris på i hverdagen.
Det kræver en konstant indsats at opretholde den fred, vi ofte tager for givet, og det sker gennem komplekse forhandlinger.
Når store nationer skal enes om fordeling af byrder og fælles forpligtelser, kan spændingerne hurtigt stige.
Lige nu er der fuld gang i forsøget på at dæmpe gemytterne før en række vigtige møder, der kan få store konsekvenser.
Situationen beskrives af RTE.
Spændinger bag facaden
NATOs leder, Mark Rutte, har for nylig været på et anstrengt visit i Det Hvide Hus. Her gjorde han sit bedste for at berolige præsident Donald Trump med både anerkendelse og diplomatiske modspil.
USA er stærkt utilfreds med, at allierede ikke har vist tilstrækkelig støtte efter et angreb på Iran den 28. februar.
Præsidenten har tidligere betegnet alliancen som en “papirtiger” og varsler nu, at han vil trække tropper hjem.
Denne strid skaber bekymring i Danmark, eftersom vores egen tryghed er tæt knyttet til amerikansk militær tilstedeværelse.
Den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, har desuden annonceret en evaluering af de militære styrker i Europa.
Ved mødet præsenterede Mark Rutte konkrete diagrammer for at illustrere, at medlemslandene faktisk har øget deres forsvarsbudgetter siden 2017.
Han fremhævede også, at de europæiske nationer generelt støtter det fælles samarbejde.
Trump kræver mere
Donald Trump skjulte dog på ingen måde sin store utilfredshed med tingenes tilstand.
Han afbrød igen og igen generalsekretæren for at afvise påstandene om Europas velvillighed over for supermagten.
“I har virkelig gjort et godt stykke arbejde, og jeg tror, at hvis nogen andre var i den situation, ville vi ikke engang mødes i dag, for at være ærlig med jer, fordi vi blev svigtet,” sagde Donald Trump.
De indre uenigheder finder sted kort før et afgørende topmøde den 7. og 8. juli.
Her forventes det, at krav om betydeligt større bidrag fra mange lande vil dominere dagsordenen.
Målsætningen er, at alle lande skal afsætte 5 % af deres bruttonationalprodukt til forsvar inden for ti år.
Tyskland har planer om at fordoble sit forsvarsbudget mellem 2021 og 2029, samtidig med at andre nationer også øger deres udgifter markant.
Præsidenten gav udtryk for stor skuffelse over fire europæiske partnere, mens han fremhævede Polen som et særligt godt eksempel.
Det store spørgsmål er fortsat, hvordan Europa i fremtiden selv skal garantere sin egen fred og stabilitet.
