En viral video viser Harry Styles kollapse på scenen under en koncert på Wembley i London.
En dramatisk hændelse under Harry Styles’ koncert på Wembley i London fredag aften sendte chokbølger gennem publikum.
Da det af flere af de tilstedeværende blev fanget på video, spredte det sig også hurtigt på sociale medier. Det skriver People.
Kollapsede på scenen
Under de ekstreme temperaturforhold tog Styles en slurk vand, som han efterfølgende spyttede ud – og ganske få sekunder senere lå han på scenegulvet.
Videooptagelser, der siden er delt i voldsomt tempo på de sociale medier, viser den 32-årige sanger ligge på ryggen i cirka 17 sekunder, hvor han tilsyneladende har vejrtrækningsbesvær.
Herefter rev han sit slips løs og slog sig selv på brystet, inden han igen var på benene.
Den dramatiske episode fik dog ikke nogen større indvirkning på aftenens program. Styles gennemførte nemlig resten af koncerten – til lettelse og begejstring for de mange fremmødte fans.
Ekstrem varme
Koncerten med Harry Styles fandt da også sted under usædvanlige vejrforhold.
Ifølge People lød temperaturen i England på mere end 37,3 grader – et niveau, der var nok til at slå den nationale varmerekord, ligesom det skete i Danmark.
People oplyser, at det ikke er lykkedes at få en kommentar fra Harry Styles’ team.
Styles, der tidligere var medlem af gruppen One Direction, er i øjeblikket på turné og spillede altså fredag aften på det ikoniske Wembley-stadion i den britiske hovedstad.