Pengene ruller ind: Frank Hvam leverer vildt millionregnskab

Frank Hvam kan glæde sig over, at pengene fortsat ruller ind på kontoen.

Regnskabet for Frank Hvams selskab Kvabs ApS er nu offentliggjort, og selv om tallene er en smule lavere end året før, er der fortsat tale om en solid millionforretning.

For regnskabsåret 2025 lyder bruttofortjenesten nemlig på intet mindre end 3.214.264 kroner, hvilket er et mindre fald fra 3.604.924 kroner i 2024.

Efter skat og lønudbetaling til selskabets to medarbejdere endte årets resultat på 1.943.403 kroner. Til sammenligning var bundlinjen i 2024 på 2.104.499 kroner. Det skriver Ekstra Bladet.

Der er således tale om et fald i forhold til foregående år, men det ændrer dog ikke på, at Hvam stadig har høstet en solid indkomst.

Ekstraordinært udbytte

Dette års regnskab adskiller sig dog også fra det foregående på et helt andet punkt.

Det gør det nemlig ved at indeholde et ekstraordinært udbytte på 1.815.000 kroner til Frank Hvam.

Selskabets egenkapital er desuden godt konsolideret og beløber sig til lidt over fem millioner kroner.

Hvam ejer tillige en andel af Bremen Teater sammen med blandt andre Simon Kvamm, og her går det også rigtig godt.

Nyt show på vej

Frank Hvam er især kendt som en central skikkelse i ‘Klovn’-universet og har gennem årene også markeret sig som standup-komiker.

Hans tilstedeværelse på standup-scenen har dog været mere begrænset i den seneste tid, hvis man sammenligner det med tidligere.

Det ændrer sig dog i løbet af foråret 2027, hvor han har premiere på comedyshowet ‘Et smukt styrt’, som han skal på en længere turné med.

 

Læs mere om...