Kendis er færdig på TV 2: Har selv valgt at stoppe

Han har selv besluttet sig for, at det er blevet tid til at stoppe på kanalen.

Fra næste sæson er det Disney+, der kommer til at vise La Liga, da platformen har overtaget rettighederne til den spanske fodboldliga fra TV 2.

Det får direkte betydning for Andreas Laudrup, der gennem en årrække har fungeret som ekspertkommentator på kampene for TV 2.

I forbindelse med nyheden om rettighedsskiftet har Laudrup offentliggjort i et opslag på sine sociale medier, at han samtidig vælger at forlade TV 2 helt.

Stor passion for spansk fodbold

“Da TV 2 ikke skal vise La Liga fremover, har jeg valgt at stoppe som ekspert hos TV 2 efter rigtig mange gode år. Som mange ved, har jeg altid haft en stor passion og en indgroet kærlighed til spansk fodbold, og derfor synes jeg, at det rette tidspunkt at stoppe er nu,” skriver han ifølge SE og HØR.

Laudrup gør det i samme ombæring også klart, at hans tilknytning til spansk fodbold har været den bærende motivation for hans arbejde som ekspert.

Det er endnu uafklaret, om Laudrup kommer til at følge med rettighederne og dermed påtager sig en rolle hos Disney+. Ingen af parterne har kommenteret denne mulighed.

Sender tak til kollegaer og seere

Laudrup ser også tilbage på sin tid hos TV 2 med stor taknemmelighed og fremhæver de mange mennesker, han har mødt.

“Det har været en kæmpe oplevelse at få lov til at skabe oplevelser, ikke kun for mig selv, men i høj grad også for de tv-seere, der uge efter uge har fulgt La Liga tæt. Jeg er taknemmelig for at have oplevet de store kampe, de nervepirrende aftener, de lærerige øjeblikke og ikke mindst for at have mødt en masse fantastiske mennesker. Det har været en tid, der har givet mig utroligt meget, både foran og bag kameraet,” skriver Laudrup.

Han retter desuden en personlig tak til kollegaer og seere for at have gjort forløbet til noget helt særligt for ham.

 

Læs mere om...