TV 2-profil efter stor ændring: “Jeg savner det helt klart”

Boligeksperten fortæller om savnet, der er opstået efter den store ændring i TV 2’s boligprogram.

Sara Lygum har i mange år været et fast indslag på en lang række danskeres tv-skærme.

Den fynske boligekspert har nemlig lavet ‘Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed’ på TV 2 i over ti år.

Hun er rigtig glad for at være en del af programmet, som hun gennem samtlige sæsoner har stået i spidsen for sammen med Christian Borregaard.

Sidste år blev holdet dog lavet om, da Camilla Rubæk og Dilsad Sahin blev tilføjet som nye værter.

Omvæltningen kunne mærkes hos seerne – og i høj grad også hos Sara Lygum selv.

Blandede følelser

Sara Lygum har talt positivt om sit gode og langvarige samarbejde med Christian Borregaard, men understreger, at forandring også har sine fordele.

“Jeg har altid elsket at lave det sammen med Christian, og vi har været et fast makkerpar i mange år. Samtidig er fornyelse jo ikke usundt. Camilla og Dilsad er søde, og det kan være sundt at få rystet posen en gang imellem,” siger Sara Lygum til BILLED-BLADET.

Alligevel har hun også konstateret, at hun nu mangler sin gode ven og tidligere partner i udsendelserne.

De to ser nemlig langt mindre til hinanden, da optagelserne ikke længere fører dem sammen i samme grad.

Savner det

Kontakten mellem dem betød meget for hende, og de har moret sig en del gennem årene.

“Jeg savner det helt klart, for det er jo en stor forandring, og Christian er et menneske, jeg holder af,” lyder det fra Sara Lygum.

I dag støder de kun på hinanden i forbindelse med programmet, hvis der er møder i kalenderen, da de nu passer hver deres deltagere.

Den nye sæson af ‘Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed’ sendes torsdage klokken 20.00 på TV 2.

 

Læs mere om...