Norge markerede onsdag, at det er 15 år siden, at terrorangrebet, hvor 77 mennesker mistede livet, fandt sted.
Rundt omkring i Norge blev det onsdag markeret, at der nu er gået 15 år siden de alvorlige terrorangreb, der blev udført af Anders Behring Breivik i 2011.
De to angreb kostede i alt 77 personer livet, hvoraf langt størstedelen af ofrene mistede livet på øen Utøya.
Både kong Harald og dronning Sonja var ifølge SE og HØR blandt deltagerne ved en mindegudstjeneste i Oslo Domkirke.
Bilbombe og skyderi
Gerningsmanden Anders Breivik detonerede den 22. juli 2011 en bombe i en bil i regeringskvarteret i den norske hovedstad.
Otte personer omkom ved eksplosionen, men det var – som sagt – ikke her, at han tog livet af størstedelen af sin ofre.
Bagefter drog han nemlig videre til Utøya, hvor han skød mod de unge, der deltog i den årlige sommerlejr.
Lejren blev afholdt af ungdomsorganisationen under Arbeiderpartiet. På øen mistede 69 mennesker livet under angrebet.
Onsdag var en lang række nordmænd derfor samlet til en mindehøjtidelighed på netop Utøya.