Sunnvá Dahl Rasmussen og kæresten Martin Høgfeldt Olsen er kendt af mange danskere, efter at de vandt TV 2-programmet ‘Nybyggerne’ tilbage i 2020.
Nu er parret dog blevet ramt af en stor sorg i familien, da førstnævnte har mistet et af sine nære familiemedlemmer.
Fra hus til Færøerne
Det unge par var glade for det hus, de endte med at vinde i det populære TV 2-program, men med tiden meldte savnet efter venner og familie sig.
Efter en periode i Silkeborg tog de derfor en beslutning om at sætte boligen til salg og vende tilbage til Færøerne, hvor de har boet siden 2024. Det vil også sige, at de er kommet tættere på deres nærmeste igen.
Netop de nære relationer har fået ekstra betydning nu, for i fredags tog Sunnvá og resten af familien afsked med hendes farmor, der blev 92 år.
Et forbillede
I et opslag på det sociale medie Instagram mindes Sunnvá sin farmor, som hun beskriver som et helt særligt menneske, der satte sit præg på det færøske samfund.
“Min farmor var den sejeste kvinde, jeg nogensinde har mødt. Hun var modig og kærlig, og har gjort sin del for at forbedre samfundet her på Færøerne. Hun stod op for kvinder, de ældre og de svage i samfundet,” skriver hun i sit opslag.
Hun fremhæver desuden, hvordan farmoren var med til at ændre synet på kvinder i politik og forbedre vilkårene for både ældre og mennesker med psykiske lidelser.
Efter hjemkomsten til Færøerne har Sunnvá også selv involveret sig i samfundet, da hun er sprunget ud som politiker, og hun ønsker nu at arbejde videre for den ligestilling, som hendes elskede farmor kæmpede for.