Rygterne svirrer: Bradley Cooper er blevet hemmeligt gift

Bradley Cooper er kendt for at holde sit privatliv hemmeligt, og nu ser det ud til, at han har formået at holde sit bryllup hemmeligt.

Har de sagt ja til hinanden? Det er der i hvert fald meget, der tyder på.

Netop derfor er det et spørgsmål, der melder sig hos mange. Det skyldes, at skuespiller Bradley Cooper og model Gigi Hadid mandag spadserede rundt i Paris.

Her kunne der på begge stjerners hænder spottes noget, der til forveksling lignede vielsesringe, skriver SE og HØR.

Diskret om forholdet

Det har selvsagt været med til at rejse en del spørgsmål om, hvorvidt skuespilleren og topmodellen har giftet sig i det skjulte.

Cooper og den 20 år yngre Gigi Hadid har været kærester siden 2023.

Deres bekendtskab opstod til en fødselsdag, som de begge to var inviteret til.

Aktuelt befinder de sig i den franske hovedstad, hvor Cooper befinder sig for at indspille den kommende “Ocean’s”-film, der får premiere næste år.

Sjældent set sammen

Parret har ellers gjort meget for at kunne hold kortene tæt til kroppen, når det kommer til deres romance.

De optræder kun sjældent offentligt side om side, men netop denne mandag i Paris skilte sig ud.

I juli viste de sig også som par, da vennerne Taylor Swift og Travis Kelce blev gift i New York.

Indtil videre har hverken Cooper eller Hadid løftet sløret for, om ringene betyder, at de rent faktisk er blevet gift.

 

Læs mere om...