Pilou Asbæk lander rolle i ny Apple-serie

Pilou Asbæk og Connie Nielsen er blandt navnene, der er at finde på rollelisten til en kommende serie på Apple TV+.

De to danske skuespillere Pilou Asbæk og Connie Nielsen har begge sikret sig en rolle i den nye Monsterverse-serie, som Legendary laver til Apple TV+.

I den centrale rolle finder man Wyatt Russell, der blandt andet også er kendt fra Marvels ‘Thunderbolts’ og ‘Disclosure Day’.

Handlingen kommer til at finde sted i 1984, hvorfor det vil være midt under Den Kolde Krig.

Asbæk blev meldt ind på et tidligere tidspunkt sammen med blandt andre Millie Brady, Corey Stoll og Ralph Ineson.

Nu er også Hollywood-navnene Connie Nielsen og Stana Katic føjet til holdet.

Roller holdes hemmelige

På trods af, at en efterhånden lang række af skuespillere allerede er offentliggjort, er der endnu ikke sluppet oplysninger ud om, hvem de skal spille.

Det er derfor uvist, hvilke karakterer henholdsvis Connie Nielsen og Pilou Aspæk kommer til at portrættere i serien.

Serien er desuden lavet for at føre universet fra ‘Monarch: Legacy of Monsters’ videre.

Kamp mod Titan

Ifølge SE og HØR kommer fortællingen i den nye serie til at kredse om en fortrolig operation.

Missionen går ud på at spærre vejen for, at Sovjetunionen får sluppet en enorm Titan fri.

Der er endnu ikke oplyst yderligere om seriens premiere eller øvrige medvirkende.