TV 2-vært i stor lykke: “Verdens bedste Kalle”

Denne sommer blev anderledes for den kendte sportsvært, men det er heldigvis af en positiv årsag.

For Christina Schmidth har denne sommer været lidt anderledes, da der er sket noget, som har en helt særlig betydning.

Værten på TV 2 Sport er nemlig blevet mor for første gang.

Den glædelige nyhed har hun selv valgt at dele med sine følgere i et opslag på det sociale medie Instagram.

“En uge med verdens bedste Kalle,” skriver hun som tekst til en række billeder, hvor hun også viser et lille glimt af sønnen.

Kom til verden i sommervarmen

Lille Kalle er værtens førstefødte og kom til verden i de sidste dage af juli.

Opslaget udløste ifølge SE og HØR hurtigt en bølge af varme hilsener til den afholdte tv-vært.

Flere af dem stammer fra kolleger i mediebranchen.

“Stort tillykke,” lyder det blandt andet fra badmintonlegenden Camilla Martin, mens Rikke Møller Pedersen skriver:

“Hjerteligt tillykke. Hvor er du fin lille Kalle.”

Nyheden kom i vinter

Christina Schmidth løftede sløret for sin graviditet helt tilbage i februar måned, hvorfor det ikke er nogen nyhed, at hun ventede sig.

På det tidspunkt valgte hun at dele et foto på Instagram, hvor det var hendes voksende mave, der fik lov til at være i fokus.

Her fortalte hun desuden, at hun havde fået sig en lille ledsager med i det daglige, og at han ville melde sin ankomst i løbet af denne sommer.

Til daglig er Christina Schmidth et kendt ansigt, da hun er fast sportsvært på TV 2, hvor hun har haft sit virke siden 2020.

 

Læs mere om...