En koncert endte i et stort drama, da et medlem af det optrædende band pludselig faldt om foran publikum og aldrig vågnede igen.
Det skulle desværre vise sig at udvikle sig til en sand tragedie, da bandet Meditasi optrådte på Teruntum Rock Festival i Malaysia.
Midtvejs i optrædenen faldt trommeslageren Raja Azreen Raja Talib nemlig om på scenen, og kort efter blev han erklæret død.
Det fremgår af flere medier, hvilket omfatter People og news.com.au.
Den 56-årige musiker endte med at falde om, mens bandet var i gang med aftenens andet nummer.
Hjælp kom for sent
Ifølge det malaysiske medie Berita Harian så forsangeren Bakaruddin Daud, der også er kendt under navnet Burn, hvordan trommeslageren sank sammen ved sit instrument.
Han blev efterfølgende bragt om bag scenen, hvorfra han blev kørt af sted i en ambulance.
Kort efter ankomsten til Tengku Ampuan Afzan Hospital viste det sig dog, at hans liv ikke stod til at redde, og han blev erklæret død.
“Han fik vejrtrækningshjælp, men han genvandt ikke bevidstheden eller reagerede efter kollapset,” siger hans storebror Raja Azman Raja Taib til mediet.
Kendt hjertesygdom
Musikeren havde efter sigende haft det godt op til koncerten, og derfor ramte dødsfaldet forsangeren Bakaruddin Daud særligt hårdt.
Det lyder, at dødsfaldet var et resultat af problemer med hjertet. Ifølge trommeslagerens bror havde han dog tidligere været på hospitalet med hjerteproblemer.
Det malaysiske rockband fik sit gennembrud i 80’erne og 90’erne, inden det blev opløst.
Efter en årrække hver for sig fandt de dog sammen igen i 2015 og har siden givet flere koncerter.