Pia Olsen Dyhr i vild modvind: Slagtet i ny måling

For få måneder siden var hun at finde i toppen blandt partilederne, men en ny måling tegner nu et markant anderledes billede.

Det ser mere og mere dystert ud for SF-formand Pia Olsen Dyhr, der på kort tid har oplevet et markant dyk, når det kommer til danskernes tillid.

Tilbage i december pegede intet mindre end 48 procent af de adspurgte på hende blandt de partiledere, som vælgerne havde størst tiltro til.

En ny måling fra Megafon, der er blevet foretaget på vegne af TV 2, viser dog, at kun 21 procent stadig har den opfattelse.

Det store har resulteret i, at hun er blevet sendt hende fra førstepladsen og ned på en syvendeplads blandt landets partiledere.

Især én sag spøger

Nedturen falder sammen med den meget omtalte sag om Thomas Nystrøm, som SF-formanden på ny valgte at ansætte i rollen som særlig rådgiver, da valget var ovre.

Nystrøm forlod ellers partiet tilbage i 2020, efter at han var blevet anklaget for upassende optræden og for en seksuel krænkelse.

Det viste sig senere, at han i mellemtiden også havde udført en række opgaver for SF som ekstern konsulent.

Over for TV 2 vurderer stationens politiske redaktør, Hans Redder, at udviklingen er ‘tæt på katastrofalt’ for SF.

Juul fører feltet

Øverst på listen over de mest tillidsvækkende, finder man de Konservatives Mona Juul, der har scoret 35 procent.

Lige efter følger statsminister Mette Frederiksen og de Radikales Martin Lidegaard, der begge lander på 30 procent.

I bunden af skalaen finder man Lars Boje Mathiesen, som må nøjes med blot to procent.

Målingen blev gennemført den 25. og 26. august, og i alt 1.036 personer deltog.

 

Læs mere om...